Roskilde er lig med rock, det har festivalen altid været, og de mener det. For alvor. Annonceringen af Metallica var et statement. Nok er poptøsen Rihanna på plakaten - til stor irritation for inkarnerede rock n roll fans. Men de har rigeligt at dykke ned i.
Navne som Queens of the Stone Age, Slipknot, Chelsea Light Moving, The National, Black Rebel, Of monsters and Men, punkbands som Savages, Lower og Iceage og selv post-kraut som Kraftwerk med aner fra slut-60ernes psykedeliske rundgang taler til folk med distortion-guitar i blodet.
I aften står den på Metallica. Rundt omkring i lejrene bliver der spillet Metallica. I mediebyen bliver der spillet Metallica. Danmark er deres andet hjemland, som de forvoksede drenge ynder at sige, og Roskilde deres hjemmebane. Der er god sandsynlighed for, at Lars Ulrich sprænger Orange i aften. Så be there or be square.
I aftes mødte jeg en pige, som var hamrende irriteret over Rihanna. Hun havde stået i pitten i håb om en fest - en popfest af dimensioner - og så kom prinssessen med en overfladiskhed, vi alle kender fra popstjerner, og med sit playback.
Den omtalte koncertgænger måtte slæbes ud af pitten af vagterne. Ud af vagten, fordi Orange var fyldt til randen. Umuligt at komme ud. Umuligt at komme ind. Hun mente, at Roskilde Festival havde foretaget et kæmpe fejlskud ved at booke Rihanna. For hun kunne umuligt leve op til den gængse Roskildegængers krav, og hvis hun kunne, var det fordi 30.000 teenagere købte billet alene på grund af Rihanna. Men hun mente i øvrigt, at programmet var relativt solidt, ser man bort fra popprinsessen.
Man kan mene om bookingen, hvad man vil. Men der er ingen grund til at snobbe op af og forbyde folk at høre, hvad de gerne vil høre. Roskilde Festival byder på så mange forskellige koncerter, navnlig rock, og en uskyldig popprinsesse kan vel ikke kan ødelægge aftenens metalnavn?
Omvendt kan man argumentere for, at jo mere Roskilde tillader pop og dansemusik, des mere vil deres publikum ændre sig. At torsdagen og til dels fredagens mangel på fyldte scener skyldes, at teenagerne holder sunny beach party på en seriøs musikfestival. Og det skræmmer de musikinteresserede så meget, at de bliver væk og søger nye veje.
Northside meldte udsolgt langt før tid. De havde mange af de indierocknavne, det kræsne folk efterspørger. Festivalen var fri for Bacardi Breezzer og teenagere. Gennemsnitsalderen var 28 år. For her var Rihanna ikke booket, men skræmmende Nick Cave og inderlige Portishead.
Det kan let tænkes, at mange er taget til Northside i stedet. Jeg har oplevet mange, som har argumenteret for, at Northsides program var bedre.
Hvad de glemmer er, at navnene på Northside stort set alle har været repræsenteret på Roskilde Festival og vil blive det i de følgende år. Ligesom Roskilde Festival byder på rigtig, rigtig mange rocknavne.
Så ja, der er meget dans og fest over Roskilde. Rihanna skaber en form for beach party. Men det vil der altid være. Ligesom der vil være rock n roll udover Orange mange år frem. Det ene udelukker ikke det andet. Live and let live.