Nå, personligt fandt jeg Dronningens indspark om Facebook ret forfriskende. Og i betragtning af, hvor mange mennesker, der mener noget om alt mellem himmel og jord – uden nødvendigvis at være dyppet i ekspertviden – er det vel o.k., at Dronningen giver sit besyv med om livet i cyberspace.
Selv klarer jeg mig kun til husbehov derude. Til gengæld er det min erfaring, at når først den indledende panik har lagt sig, ender de fleste elektroniske nyskabelser med at blive en fordel. Skulle jeg tvivle, behøver jeg blot minde mig selv om tidligere tiders bøvlen rundt med »kvajelak« og »rettetast«.
Sidstnævnte befandt sig på IBMs elektriske skrivemaskine, som langt op i firserne var inventar på avisredaktionerne. At forandring ikke kun er et onde, formanede jeg således mig selv om, da jeg på en af årets sidste dage modtog et brev fra min personaledirektør.
Brevet var sendt til min privatadresse, så jeg åbnede det med en vis bæven. Pyha, heldigvis var det ikke en opsigelse af mig, men derimod om en opsigelse af mit gratis avisabonnement. Med effekt fra udgangen af 2013. Fra og med 1. januar 2014 ville min avis ikke længere dumpe ind ad brevsprækken i fysisk form. I stedet ville jeg få en tablet-pc stillet til rådighed »med digital adgang til koncernens titler.«
Hvis jeg var interesseret, kunne jeg speede processen op og allerede her fra foråret frivilligt skifte fra avisordning til tablet. Det krævede en drøftelse med barnets far, som straks øjnede chancen til at anskaffe os en iPad Mini. Det skulle vise sig ikke at være nogen nem opgave.
Den populære tablet-pc var udsolgt over hele byen, idet den angiveligt havde været et af de helt store julegavehit, ikke mindst blandt småbørn.
Så måske har Dronningen alligevel fat i noget. Vi er nu skrevet på en venteliste til en iPad Mini, som der i øvrigt går rygter om allerede er forældet. Indtil de nye tablettider indfinder sig på privaten, vil jeg hver morgen glæde mig ekstra meget over at samle min gode, gamle papiravis op fra dørmåtten.
Vi er nemlig blandt de få her i landet, som stadig får avisen (og posten) bragt til døren, idet vi bor i en fredet etageejendom. Kulturarvsstyrelsen har besluttet, at det ikke er foreneligt med ejendommens jugendarkitektur at sætte postkasser op i opgangen.
Til gengæld ser man gennem fingre med, at opgangens fysiske tilstand i venligste fald kan beskrives som »ædelt forfald«. Man kan ikke få alt her i livet. Mon ikke, Dronningen vil give mig ret?