Ikke drikke, siger kommunens reklamer. Ikke ryge, siger kommunens reklamer. Kør gerne bil, men ikke på Værnedamsvej, siger kommunens… say what?
Rådhusets politikere og dets talrige borgmestre har åbenbart besluttet sig for at gøre noget ved 'problemet', Værnedamsvej. Trafikken er for tung, mener de. Der er for mange biler.
Derfor er de ved at beslutte, om gaden skal være bilfri, eller om de skal finde en mildere løsning med en ensrettet vej, som enten tilgodeser bilister på Frederiksberg eller Vesterbro. De har endda inviteret borgerne til at komme med gode råd om, hvordan gadens 'trange plads kan bruges endnu bedre'.
Tak for mødelokalekaffe.
Ideer er velkomne, men Københavns 'mikro-Paris', frankofile Værnedamsvej, fungerer fint, som den er.
Så godt, at folk rent faktisk kommer og handler. Og så i disse butiksdøde tider. Så godt, at der er liv i specialforretningerne. Så godt, at folk elsker at sidde på café og stirre på hverdagens anarki. På det travle jakkesæt, på den shoppende femme fatale, på den kvalitetsbevidste speltmor. Så godt, at internationale medier fremhæver gaden, når de en sjælden gang besøger vores by. Så godt, at selv Enhedslisten vil have biler på vejen.
»Personligt har jeg det sådan, at det charmerende kaos, der hersker i gaden, fungerer. Og så er der jo ikke nogen grund til at gøre noget ved det,« sagde Københavns borgmester for teknik og miljø Morten Kabell fra Enhedslisten for en uges tid siden til Politiken.
Yep, ham den nye borgmester, der ikke går ind for biler.
Jeg er helt enig med ham omkring 'det charmerende kaos, der jo ikke er grund til at gøre noget ved'.
Jo jo, osen går i lungerne som røde Cecil, og båthornene synger op gennem gaden. Men er det ikke meningen?
»Jamen det bliver så hyggeligt med træer og bænke, og nu kan man da rigtig hygge sig med familien”«
Vi lever i en storby, for helvede. Ikke en landsby fra et dansk lystspil anno 1958 med Poul Reichard på sin traktor, er du dus med himlens fugle, gadekær, æbletræer, og jeg skal komme efter jer, I Rådhusets kontrolfreaks.
Beboerne er imod, cafégængerne er imod, de handlende er imod, butikkerne er imod, bilisterne er imod.
Sandheden er, at gågader ofte ikke er særlig interessante. Hverken Nørrebrogade eller Strøget har vist sig gavnlige for specialbutikker, cafeer, kaffebarer, fordi man ikke kan køre bil. Tværtimod.
Der er en stor risiko for, at en forfladigelse finder sted. Med ligegyldige tøjbutikker, middelmådige pizzeriaer og telefonsælgende kønsløsheder. Der er risiko for butiksdød. Og en kæmpe risiko for at miste den pulserende pariserstemning, gaden ofte bliver fremhævet for.
Så kære politikere. Hvis I vil have en gågade mere i København, så lad være med at vælge den gade, der fungerer, og som københavnerne bruger.
Så vælg en død vej ud. En, hvor der ikke sker noget. Og så kan I jo passende se, om parkmiljøet med bænke og træer trækker folk til. Det ville da bare være fedt. Men hold jer fra Københavns 'lille franske'!
Bilerne er dens raison d'être.
Hvorfor ændre noget, der virker?