For ti år siden vandt Ken Loach Den Gyldne Palme i Cannes for en af sine lidt svagere film. »Vinden ryster kornet« handlede om IRAs fødsel (den halvmilitære organisation, der gennem bl.a. terroranslag kæmpede for at få forenet Irland, red.), og det virkede mere som en belønning for lang og tro tjeneste i filmindustrien end for selve filmens kvalitet. Ganske få år senere var han imidlertid tilbage med den formidable »Looking for Eric«, og så overraskede det alt og alle, at nu 80-årige Ken Loach vandt sin anden gyldne palme i maj måned i Cannes i år for »Jeg, Daniel Blake«.
Det var dog bedømt på filmen mere forståeligt end for ti år siden, for »Jeg, Daniel Blake« er en stærk og bevægende beretning om, hvordan en midaldrende engelsk tømrer har mere end svært ved at blive godkendt som syg af staten efter en arbejdsskade, selv om hans egen læge har draget den konklusion.