Alene i 2010 var det næsten 10.000 borgere, der klagede over en kommunal afgørelse på dette område, viser en helt ny opgørelse af klagesager fra Ankestyrelsen. Det er en stigning på 43 pct. på to år. Og afgørelserne går kommunerne imod i op mod 40 pct. af sagerne.

Det specialiserede socialområde dækker over kommunernes udgifter til handicappede og til udsatte børn og unge. Siden 2004 er de kommunale udgifter til dette område steget med ca. en mia. kr. om året til godt 44 mia. kr. sidste år.

Udgiftseksplosionen på området blev sidste år imødegået med skrappere kommunale prioriteringer, så den stigende udgiftskurve nu er blevet knækket.

Og med den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) skal kommunerne have større råderum til at fastsætte hvert deres serviceniveau. Samtidig skal ankeinstanserne i højere grad tage hensyn til de økonomiske afgørelser i kommunerne.

»Der skal være et lokalpolitisk rum til at beslutte, om man vil yde luksusmodellen eller en lidt mindre model. Det er en del af det kommunale selvstyre,« siger styringschef i KL, Morten Mandøe.

For høje borgerforventninger

Socialminister Benedikte Kiær (K) mener, at nogle af de mange sager er udtryk for, at nogle borgere har haft for høje forventninger til, hvad kommunen kan tilbyde.

»Vi vil præcisere i serviceloven, hvor der er rum for at sætte kvalitetsstandarder og serviceniveauer inden for lovens grænser. Hvis man har to-tre tilbud, så er det i orden at vælge det billigste. Dermed kan vi få en afstemning af forventningerne,« siger ministeren.

I dag får op mod hver tiende klager ret af de sociale nævn, og næsten hver fjerde af klagesagerne får kommunerne tilbage med besked på at revurdere præmisserne for en negativ afgørelse.

Imidlertid forsøger kommunerne nu i større omfang at få omgjort en række af de sager, som de sociale nævn har givet borgerne ret i .

De kommende ændringer i serviceloven ventes af handicaporganisationerne at betyde endnu flere klager.
---- »Dette her er udtryk for forringelser af retssikkerheden. Der vil nok komme mindst det samme antal klager som i dag eller endnu flere,« siger formanden for Dansk Handicap Forbund, Stig Langvad.