Så på trods af, at indikationerne om et opsving i verdens næststørste økonomi opretholdt momentum, skuffer opgørelsen i et større perspektiv.

Det kinesiske Purchasing Managers Index landede på 50,9 i marts mod 50,1 i februar ifølge opgørelsen fra National Bureau of Statistics og China Federation of Logistics and Purchasing i Beijing mandag. Dermed er niveauet på et 11-måneders toppunkt, men analytikerne havde ventet sig mere, idet der var estimeret en stigning til 51,7 ifølge Bloomberg News.

Den private opgørelse fra HSBC Holdings Plc og Markit Economics steg til 51,6 i marts fra 50,4 i februar. Den foreløbige indikation viste 51,7 i marts.

Det er fremgang i såvel produktion som eksportordrer som trækker den officielle undersøgelse op, mens et indeks over input-priser faldt. Forbedringen i marts kommer efter de svageste væksttal for industriproduktion i januar og februar siden 2009.

Det får Goldman Sachs til at sætte spørgsmålstegn ved styrken af ​​den kinesiske eksport.

- Momentum er beskedent, og økonomien står over for temmelig hård modvind. Men økonomien er klart i en meget bedre tilstand end den var i slutningen af sidste år, siger økonom Alistair Thornton fra IHS Inc. i Beijing til Bloomberg Television.