Det er ikke kun Nationalbanken og politiet, der ser en stigning i falske mønter, der finder vej fra Asien til Danmark. Det er også et problem for de danske møntsamlere, som oplever et stigende antal falske mønter fra Kina.

Som man kan læse i dagens Berlingske, har Københavns Politi i år haft en række sager, hvor store mængder mønter, i nogle tilfælde flere hundrede tusinde kroner, bliver fragtet til Danmark og forsøgt vekslet. Men falskmøntnerne forsøger sig også i stigende grad med ældre og mere sjældne mønter med større værdi, forklarer ekspert i branchen.

Michael Fornitz, cand. mag. i arkæologi og kunsthistorie, er uddannet numismatiker og møntsagkyndig hos auktionshuset Bruun Rasmussen Kunstauktioner og fortæller, at der i markedet for samlermønter er en stor stigning i »kinakopier«.

»Der har været en meget stor og tydelig stigning i antallet af falske mønter fra Kina de seneste år. Vi kan se det både på messer, hvor det bliver mere udbredt, men også særligt på eBay, hvor flere og flere kinesiske konti sælger de falske mønter.« siger Michael Fornitz.

»Når man er rundt på messer og i de små møntklubber, er der altid nogen, der har fået fat i de her Kinamønter.«

Det er særligt mønter fra slutningen af 1800-tallet, som er i falskmøntnernes søgelys, forklarer numismatikeren. Enører fra 1881 bliver eksempelvis solgt for helt op til 15.000 kroner og er derfor også blevet interessante for Asiens finansielle fabrikanter. Kvaliteten er dog stadig ikke helt på højde med den ægte vare.

»Det er bronzemønter, hvor de ægte er mere brunlige og de kinesiske falsknerier er mere rødlige. Der er en perlerand i kanten af mønten, som er lidt utydelig på de falske mønter. Detaljerne er mindre skarpe. Vægten kan også afvige en lille smule, måske en tiendedel af et gram,« forklarer Michael Fornitz.

Også enører fra 1876 er i høj kurs, ligesom en række mønter fra 1900-tallet fra sjældne årstal er udsat for falskneri, blandt andet femører fra 1923 og enkroner fra 1924.

Stor problem for branchen
Selv en relativt lille mængde falske mønter kan dog have stor betydning for markedet for gamle og sjældne mønter.

»Det er et voldsomt stort problem i branchen. Hvis en mønt er kendt i eksempelvis 1.000 eksemplarer blandt samlere, og forfalskere pludselig laver yderligere 5.000, så rykker det billedet fuldstændig. Den relative del af falske mønter blandt samlermønter bliver meget hurtigt et meget stort problem, og det undergraver tilliden til samlermarkedet,« siger Michael Fornitz.

»Også derfor er er vi i gang med at bygge en database med højopløselige fotos af de kinakopier, vi har set. Her kan man så sammenligne mønterne. Vil man gerne købe sjældne mønter, er det bedste råd at købe hos en meget kyndig person eller spørge en kyndig person til råds,« lyder det fra Michael Fornitz.

Er du selv kommet i besiddelse af en forfalsket mønt, er den formentlig værdiløs. Med mindre den er meget gammel.

»Kinakopierne er i sig selv værdiløse, medmindre de er meget gamle. Har du eksempelvis en forfalskning af en mønt fra 1600-tallet, som også er lavet i 1600-tallet, så er den interessant og er penge værd. Men en moderne forfalskning er ikke interessant,« siger Michael Fornitz.