Vi har nu boet og studeret i Hong Kong i to måneder og har netop deltaget i det årlige Global Business Forum for nuværende og tidligere GLOBE-studerende. På seminaret afsluttede J.P. Morgans direktør for Asien sin tale med følgende opfordring til vores medstuderende fra Hong Kong: »I skal dygtiggøre jer, interessere jer for samfundet omkring jer og se muligheder internationalt«.

Beskeden blev leveret med en vis alvor i stemmen, for selv studerende fra Hong Kong bliver presset af konkurrencen fra udenlandske studerende i takt med, at internationale virksomheder intensiverer deres aktiviteter på det kinesiske marked. Vores medstuderende skal derfor lære at forstå vestlig ledelsesstil, strategitænkning og politiske systemer for at gøre sig gældende på fremtidens arbejdsmarked. Vores indtryk fra undervisningen og fra arrangementer, som førnævnte, tegner da også et billede af, at de studerende fra Hong Kong og Kina rent faktisk ved langt mere om Vesten, end vi som danskere gør om Kina. Det kan virke ret banalt, men det er personligt en vigtig erkendelse efter et halvt års tæt samarbejde med de studerende fra Hong Kong og efter to måneders intensiv undervisning i forskellige dimensioner af »Doing Business in China«. Kina virker nu langt større og mere kompleks, men mulighederne er enorme i et land med 250 byer på størrelse med København.

Det er nemlig først, når vi begynder at udforske Kinas politiske landskab og dykker ned i det store hav af milliardomsættende kinesiske virksomheder, at Kinas reelle politiske og økonomiske størrelse går op for os. Når landet samtidig rummer så store geografiske, kulturelle og sociale forskelligheder, bliver man tvunget til at anvende traditionelle modeller til analyser af industrier og virksomheder mere pragmatisk.

Derfor bliver amerikanske såvel som os danske GLOBE-studerende udfordret, når vi forsøger at forstå og forklare Kinas politiske prioriteter, markeder og forbrugere ud fra vores vestlige teorier og begreber om demokrati, virksomhedsstrategi og forbrugeradfærd. Selv i Hong Kong findes der nemlig ingen lærebøger til, hvordan man markedsfører et produkt i Kina; hvordan man etablerer et distributionsnetværk, eller hvordan en virksomhed kan finansiere sine investeringer. Det kinesiske marked og den kinesiske forbruger ændrer sig ganske enkelt for hurtigt, og selv casestudier, som meget af vores undervisning baserer sig på, mister sin relevans efter ganske kort tid.

Derfor fokuserer vores professorer meget på at gøre os i stand til at læse de mere uformelle kulturelle kinesiske koder som normer, etik og ordsprog. Vi må indrømme, at det har taget tid at værdsætte læren om Kinas historiske dynastier, forskellige trosretninger og uendeligt mange tegn, men det er ganske enkelt nødvendigt for at forstå omfanget og vigtigheden af guanxi (den personlige relation) og mianzi (æreskodekset), når man vil lave forretninger med kinesere.

Hvad der skaber et langvarigt og tillidsfuldt forretningsforhold, er derfor ikke udelukkende kontrakten, men i lige så høj grad den personlige relation til leverandør, distributør og kunde.

Vi danske studerende skal derfor også tage J.P. Morgan-direktørens budskab til os. Kun ved at engagere os i samfundet omkring os og huske det internationale udsyn er vi i stand til at være proaktive og pragmatiske over for fremtidens globale muligheder og udfordringer.

Derfor benytter størstedelen af de danske GLOBE-studerende den lange sommerferie på praktikophold i Asien hos en række danske C20-virkomheder inden for transport-, service- og medicinalindustrien. Det bliver spændende at anvende vores viden om de kinesiske markeder og forbrugsmønstre i virksomheder med dybe danske rødder. Først venter der dog et par midtvejseksaminer, som er lig med udenadslære – her bliver der ikke plads til pragmatisme.