BEIJING: Wang Guoqiang vidste, at han var blevet afsløret. Han var på toppen af sin karriere som partichef i en mellemstor by i det nordlige Kina, da rygterne om korruption for alvor begyndte at florere. En undersøgelse blev indledt. Han blev midlertidig fjernet fra sin stilling, mens anklagerne blev undersøgt.

Pludselig var han væk. Det samme var hans kone og omkring 200 mio. kr. Ifølge kinesiske medier lykkedes det parret at flygte til USA.

Sagen om Wang Guoqiang er ikke unik. Hvert år forsvinder et stort antal partimedlemmer og offentligt ansatte på ulovlig vis ud af Kina. De flygter af frygt for at blive afsløret i lyssky aktiviteter og for at søge en bedre tilværelse i udlandet. Fælles for dem er, at pengene, de tager med sig, ikke er deres egne.

Hvor mange, der er flygtet på den måde, vides ikke med sikkerhed. Men for et par år siden anslog den kinesiske nationalbank, at der var tale om mindst 18.000 siden 1990. Alene sidste år lykkedes det de kinesiske myndigheder at finde frem til 762 personer, der tilsammen havde skjult en formue, der svarer til næsten ti mia. kr.

Pengene er de typisk kommet til ved at modtage bestikkelse eller tage del i andre former for økonomisk kriminalitet. I Wang Guoqiangs tilfælde pegede meget på ulovligheder i forbindelse med lokalregeringens opkøb af et varmekraftværk. Det var først blevet privatiseret og solgt for ti mio. kr. Under Wang Guoqiangs tid som partiboss blev det købt tilbage af bystyret for omkring 300 mio. kr.

Nu har Kina sat sig for at gøre en ekstra indsats for at få folk som Wang Guoqiang sendt tilbage – sammen med deres ulovlige formuer. »Rævejagt 2014« er navnet på en ny kampagne, der netop er sat i gang og løber året ud. Målet er at styrke samarbejdet med politi og myndigheder i udlandet for at få flere af de efterlyste personer udleveret. Det gælder både privatpersoner og forretningsfolk, men de kinesiske myndighederne lægger ikke skjul på, at en stor del af de flygtede er embedsfolk og partimedlemmer. Opgaven er ikke nem. Flugtruterne går i mange retninger.

De mindst rige flygter til Afrika

»Blandt de korrupte embedsfolk på et højere niveau søger mange mod USA, Canada og Australien. Embedsmænd med lavere status vælger ofte Latinamerika, Afrika, Østeuropa eller nabolande i Asien som destination,« udtaler professor Li Chengyang fra Beijing Universitets afdeling for offentlig ledelse til nyhedsportalen 163.com. Det skyldes, at embedsfolk fra de lavere rækker typisk har skrabet færre midler sammen og derfor søger hen, hvor de får mest for pengene.

»Den umiddelbare årsag er, at man har lettere ved at gå under jorden i Sydamerika og Afrika. Der kan man lettere betale sig fra tingene, end man kan i USA og Canada,« siger Jørn Gravesen, nordisk forbindelsesofficer ved den danske ambassade i Beijing.

Jørn Gravesen er udsendt af dansk politi og har bl.a. til opgave at være kontaktperson til den kinesiske ordensmagt. Han vurderer, at antallet af kendte sager sandsynligvis kun er toppen af isbjerget.

»Der er nok væsentligt flere, der påtænker og arbejder på at smutte,« siger han.

Måden, de korrupte partimedlemmer forsvinder på, følger typisk tre spor. Den mest lavpraktiske metode er at flygte over landegrænserne til nabolande i Sydøst- eller Centralasien. Andre får lavet falske pas. I et enkelt tilfælde havde et højtstående partimedlem fem falske pas liggende i hjemmet, da han blev anholdt. Og så er der metoden, hvor familien bliver sendt af sted først. Wang Guoqiang havde en datter, der læste på universitet i USA. Det var med til at skaffe ham et amerikansk visa.

De nøgne mænd

I Kina har begrebet »nøgne embedsmænd« længe været brugt. Udtrykket dækker over partimedlemmer, der på samme måde som Wang Guoqiang sender familie og penge ud af landet for til sidst selv at følge efter. Så når et relativt lavtlønnet partimedlem køber en villa til konen i Californien eller sender sønnen på Harvard, bør det få alarmklokkerne til at ringe hos den lokale kinesiske enhed for antikorruption.

I et forsøg på at dæmme op for problemet har myndighederne indført regler om, at personer med familie uden for Kina har sværere ved at blive forfremmet. Samtidig har centralregeringen bestemt, at samme personer ikke kan få poster i toppen af partiet, militæret eller regeringen.

Alligevel bliver sagerne ved med at dukke op. Og når først flugten er lykkedes, er det svært for den kinesiske stat at stille meget op. De fleste vestlige lande er betænkelige ved at samarbejde med Kina, fordi økonomisk kriminalitet ifølge kinesisk lov kan give dødsstraf. En løsning er, at kineserne går på kompromis og udsteder en garanti.

»Kineserne er blevet væsentligt mere imødekommende i forhold til at give garantier om, at der ikke bliver udstedt dødsstraf,« forklarer Jørn Gravesen fra ambassaden i Beijing.

Alligevel er der grund til at tro, at strømmen af flygtende partimedlemmer vil fortsætte. Rævejagt 2014 er blot en af flere kampagner rettet mod svindel og korruption i Kommunistpartiet. Og når nettet strammes, vil flere givetvis forsøge at gøre som Wang Guoqiang.