Det kinesiske vækstlokomotiv fortsætter med at buldre frem i Asien og på resten af kloden.

Sådan lyder budskabet fra de kinesiske ledere, der i disse dage deltager i World Economic Forums årsmøde i Davos. Lokomotivet vil få ekstra fart på i takt med, at kinesere bygger verdens største infrastrukturprojekt – The Belt and Road Initiative (BRI) – på dansk døbt »Den nye Silkevej«.