Nordkorea har ikke tænkt sig at indstille forsøgene med mellem- og langdistanceraketter eller for den sags skyld udviklingen af atomare våben, der passer til missilerne. Det gjorde Nordkoreas leder, Kim Jong-un, klart, dagen efter at regimet endnu engang havde afprøvet et missil - dennegang ved at affyre det hen over Japan. FNs Sikkerhedsråd fordømte affyringen af raketten på et særmøde i går.

»Affyringen var en meningsfuld optakt til at isolere det amerikanske Guam. Det er det første skridt«, sagde Kim Jong-un ifølge Nordkoreas officielle tv-station, KCNA.