Det var hende, der som rektor for Journalisthøjskolen i forbindelse med BTs afsløring af afgørelsen vedr. Thorning-Kinnocks skattesag sagde, at »kildebeskyttelsen er ikke tiltænkt dem, der repræsenterer magten«. I dag vil hun, som det fremgår af Berlingske i går, ikke kommentere sagen, »fordi den kan ende ved domstolene«. Da hun ikke er part i sagen, er begrundelsen forvrøvlet. Men klarhed i tanken er nok heller ikke den tidligere journalistrektors mest iøjnefaldende egenskab. Nu nøjes hun med at sige, at hvis man erfarer, at kilden havde skumle motiver, bør man overveje, om man er blevet udsat for manipulation og derfor bør udlevere kilden. En ting er, at enhver professionel journalist altid overvejer en kildes motiver og oplysningernes validitet. En anden er, at Anne-Marie Dohms selektive kildebeskyttelses-idé kun bidrager til at forvirre begreberne, skønt substansen er meget enkel, nemlig – som Lisbeth Knudsen siger i samme artikel – »at har man indgået en handel, må man stå ved den«.