Efter det historisk dårlige resultat ved tirsdagens kommunalvalg efterlyser flere SFere nu fundamentale ændringer i deres parti, og flere skuffede SF-kandidater sætter spørgsmålstegn ved partiets ledelse og fortsatte deltagelse i regeringen.
På landsplan blev SF næsten reduceret til en tredjedel i kommunerne, hvor partiet har mistet 225 sæder på tværs af byrådene.
SFs regionale spidskandidat i Syddanmark, Karsten Hønge, mener, at partiet befinder sig i den dybeste krise i SFs mere end 50-årige historie.
»Det her er mere alvorligt, end de fleste har begreb om. Jeg var også med i halvfjerdserne, hvor vi var helt nede på 3,7 procent. Forskellen er bare, at for første gang er vi kommet ud af et katastrofalt valgnederlag som det lille parti på venstrefløjen. Det er ekstremt farligt for SF,« siger Karsten Hønge, der sætter spørgsmålstegn ved partiets deltagelse i regeringen.
»Det her handler om SFs identitet og SFs berettigelse over for de store vælgermasser. Det er klart, at vi må analysere på vores politiske placering, og der bør vi være åbne for, om regeringssamarbejdet er det rigtige. Alt skal være i spil i den selvransagelse,« forklarer han.I Region Nordjylland er SF blevet halveret og har nu to mandater. Berlingske ringer, mens regionsrådsmedlem Lene Linnemann (SF) venter på fintællingen for at se, om hun beholder sin post. Hun var en af SF-leder Annette Vilhelmsens mest markante støtter under sidste års formandsopgør. Nu er hun ved at miste tålmodigheden.
»Vi har leveret SF-mærkesager og gjort det godt heroppe, så selv om det er nemt at give andre skylden, så mener jeg, at pilen peger på den højredrejning, som Villy Søvndal (SF) og Thor Möger (SF) trak os ud i. Den højredrejning har den nye ledelse ikke fået rettet op på, selv om det var det, vi forventede, da vi skiftede formand,« forklarer Lene Linnemann, der er kritisk over for regeringssamarbejdet.
»Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvornår SF skal ud af regering, men jeg synes, sejren har været for dyrekøbt, hvis man er nødt til at forvandle sig helt og blive usynlig. Så er der andre muligheder end at fastholde sådan et regeringssamarbejde,« siger hun.
I SF-toppen har katastroferesultatet skabt dybe bekymringer, men centrale kilder peger ikke på et nyt formandsskifte eller regeringsexit som den umiddelbare løsning på vælgernes tillidskrise. Alligevel er der en erkendelse af, at SF er nødt til at markere sig langt tydeligere i regeringen. Flere kilder peger på sagen om den øremærkede barsel som et pragteksempel på, hvordan det skal gøres fremover.
Her kom SFerne på kant med deres nærmeste samarbejdspartnere ved entydigt at give Socialdemokraterne og de Radikale skylden for, at regeringen droppede en højtprofileret mærkesag på ligestillingsområdet.
Sagen endte dog med, at en SF-spindoktor blev fyret for at rundsende en mail til pressen, som satte Socialdemokraterne i et dårligt lys.
SFerne mødtes i går i partiets gruppeværelse på Christiansborg. Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) kaldte før mødet valgresultatet for »alvorligt«, mens partiets stærke mand i regeringen, skatteminister Holger K. Nielsen, erkendte, at »vi blev helt tydeligt straffet af vælgerne. Jeg tror bestemt, at det landspolitiske har spillet en meget stor rolle.«
Ifølge partiets sundhedsordfører, Özlem Cekic, har SF et »tillidsproblem«:
»Hvis man ikke laver socialistisk politik, så er det klart, at vælgerne straffer en. Man er også nødt til at sige, at vi ikke har en rød regering. Det har vi ikke,« siger Cekic.
Skal I fortsat sidde i regering?
»Det har jeg ikke nogen kommentarer til.«
Touborg som næste formand?
Efterhånden som valgresultaterne tikkede ind tirsdag aften, blev SFernes valgarrangement i kunsthallen på Charlottenborg hurtigt mere en fuser end en fest. Men SF-næstformand Mette Touborg var en af de få, der stod for »lys på en ellers trist aften«, som politisk ordfører Jonas Dahl formulerede det. Ikke nok med at Mette Touborg genvandt borgmesterposten i Lejre Kommune, hun hentede næsten 35 procent af stemmerne.
Derfor udløste det højlydt jubel og klapsalver, hver gang den rødhårede SFer tonede frem på storskærmen. Flere unge festdeltagere talte i sjov om at flytte til Lejre – »ned til Mette i SF-land«.
Dagen efter Touborgs fantastiske valg fremhævede flere SF-byrådskandidater Lejre-borgmesterens mulige formandspotentiale den dag, Annette Vilhelmsen skal skiftes ud.Som Kirstine Bille, der ved valget mistede borgmesterposten i Syddjurs Kommune, siger det:
»Mette er en dygtig leder, og det kan vi alle sammen bruge. Ikke mindst i vores parti, som også har brug for lederskab. Men det vil jeg ikke spekulere i på nuværende tidspunkt.«
Allerede under formandsvalget sidste år blev Mette Touborg nævnt som formandskandidat, hvilket hun dengang afviste. Og selv om hun lige nu bliver hyldet som SFs helt midt i valgnederlaget, er der internt i SF-hierarkiet flere andre fremtidige formandskandidater, der kan komme i spil som politisk ordfører Jonas Dahl, miljøminister Ida Auken og transportminister Pia Olsen Dyhr.
Derfor er SFs genvalgte byrådsmedlem Søren Gytz Olesen optimistisk omkring SFs fremtid. Efter et ringe valgresultat er han den eneste SFer tilbage i Viborg Byråd. Ved valget for fire år siden fik partiet fem mandater i den jyske kommune.
»Vi står i en god situation, hvor vi har mange dygtige og unge folk, som venter,« siger Søren Gytz, der dog understreger, at han »indtil videre« anser Annette Vilhelmsen som en »udmærket formand«.
Han er dog ikke afvisende overfor, at det kan blive nødvendigt med et nyt formandsskifte inden næste folketingsvalg. Han kalder det »et godt spørgsmål«, om Annette Vilhelmsen har det, der skal til for at matche de andre partiledere i en folketingsvalgkamp.
SF-formand Annette Vilhelmsen afviser blankt, at formandsskifte i SF er aktuelt.
»Nu er det sådan i SF, at det er medlemmerne, der bestemmer, hvem der er formand, og det er jeg. Det er jeg både, når det går ned som nu, og det er jeg også, når det forhåbentlig vender igen.«Er det prisen for at sidde i regering, der smitter af på valgresultatet for SF som parti?
»Det er ikke en option at sige, at SF ikke er i regering. SF er i regering. Selvfølgelig har det at tage ansvar store omkostninger. Det mærker vi, og det har regeringen også mærket,« siger Annette Vilhelmsen.