Danske virksomheder smider hver dag tonsvis af friske fødevarer ud, selv om de hverken har overskredet sidste salgsdato, eller der er andet i vejen med dem, skriver Politiken.
Ofte er årsagen den simple, at mængden af udbud og efterspørgsel ikke passer helt ned til den sidste pakke eller palle.
Den socioøkonomiske virksomhed fødevareBanken arbejder på at minimere madspild. Siden 2010 er mængden af overskudsvarer, som samles ind, vokset med 350 procent, og der er nu storskala og system i projektet, fortæller direktør Karen Inger Thorsen.
»Vi flytter meget mad i stor stil og meget stabilt. Vi får mad fra en række store leverandører, der har et spild i grossistleddet, for eksempel når de har tilbudskampagner på et salathoved til en femmer i hundredvis af butikker, og de står tilbage med en lille sjat, der nemt kan udgøre 17 paller salat,« fortæller hun.
FødevareBanken har et korps af cirka 50 frivillige, der skiftes til at køre 3-4 daglige skemalagte ruter med faste stop hos firmaer som nemlig.com, Irma.dk, Metro og Aarstiderne.
Andre virksomheder kommer jævnligt selv og afleverer overskydende partier af mejeriprodukter, som ellers ville ryge direkte i affaldscontaineren.
Overskudsmaden fordeles på faste ugedage til sociale projekter som herberger, krisecentre og væresteder.
»Det her er ikke ligesom skraldere, der går ind og henter et lille parti kyllinger i Netto og cykler dem ud til en event. Vi skal have helt styr på holdbarhed, hygiejne og kvalitet, for det er også vigtigt for vore donorer, at hele Mændenes Hjem ikke pludselig ligger med salmonella. Hjemløse skal også have god mad«, siger Karen Inger Thorsen.
Organisationen indsamlede og uddelte sidste år 426 ton mad, hvilket svarer til over en million måltider med en omkostning på 4,40 kroner per måltid.
I alt spildes 303.000 ton fødevarer i industrien.
Det er en meget stor opgave at komme af med fødevarespildet i de mange led fra produktion via grossist og detailhandel, siger professor Bent Egberg Mikkelsen ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
»Spildet opstår blandt andet i kraft af de systemer, producenter og distributører benytter sig af. Så jeg vil mene, at det bør være et fælles ansvar for branchen at finde en løsning«, siger han til Politiken.