Kasper sidder på sin seng, den er nydeligt redt. Et lille køleskab brummer højt fra det ene hjørne. Han kaster et blik ud af vinduet, vinker kort til en skikkelse udenfor.
Der er et lille bord foran ham, et fjernsyn med PlayStation tilkoblet, og i det modsatte hjørne står et udslået tørrestativ med rent tøj. Der er ikke meget på væggene.
Det er Kaspers celle. Egentlig har han ikke lyst til at være her, men alligevel er fængslet ikke et uvant sted for ham. Det er ikke første gang, han afsoner, og hans tilbagevenden er ikke særlig. Hver fjerde indsatte er tilbage i fængslet inden for to år, efter deres løsladelse.
»Nu er det allerede tredje gang, jeg er inde og sidde ikke? Jeg er kun 21, så det er nok nu, jeg skal…. ellers så har jeg valgt en vej, jeg vil leve jo,« fortæller han.
Se hele historien om Kasper her:
Skal løsladte have bedre hjælp til at vende tilbage til samfundet?