Alle er enige om, at vi i fremtiden vil benytte førerløse biler, men hvordan kommer det egentlig til at fungere?
Når diskussionen falder på emnet, bliver deleøkonomi tit blandet ind i det. Jeg tror imidlertid, at folk vil foretrække at have deres egen private bil, for det er rart at være herre over, hvor tit man skal gøre den ren, om man må ryge i den og så videre. Desuden er der forskel på, hvor meget man vil ofre på en bil eller har råd til at ofre. Men den vigtigste grund er, at førerløse biler rummer helt nye designmuligheder, når det kommer til interiøret, som jeg tror vil føre til en helt ny grad af personliggørelse af folks biler.
Del: