Karsten Ree smidt af rige-listen
Han kan fortsat kalde sig milliardær, men Karsten Ree er ikke længere blandt Danmarks 50 Rigeste. Amagerbanken og Cimber Sterling har kostet excentrikeren dyrt.
Han kan fortsat kalde sig milliardær, men Karsten Ree er ikke længere blandt Danmarks 50 Rigeste. Amagerbanken og Cimber Sterling har kostet excentrikeren dyrt.
Det blev en kort fornøjelse for Karsten Ree. Den excentriske iværksætter optrådte i 2009 for første gang på Berlingske Nyhedsmagasins opgørelse over Danmarks 50 Rigeste. I år er han ikke længere at finde på listen.
Ree blev milliardær da han i 2008 solgte Den Blå Avis til amerikanske Ebay for den nette sum af 2,1 mia. kr., men Ree holdt ikke igen med investeringerne.
Se billederne: De rige højdespringere
Foruden at erhverve aktiemajoriteten i computerselskabet Zepto, der gik konkurs i slutningen af 2009, har Ree købt aktieposter i selskaber som Addserving, Shoppit og Danish Biofuel samt købt og opkaldt både en safaripark og en golfbane efter sig selv – og endelig var der de skæbnesvangre investeringer i Cimber Sterling og Amagerbanken.
Sidste år optrådte Ane Mærsk McKinney Uggla – datter af Danmarks rigeste mand Mærsk Mckinney Møller på listen med en formue på 1,6 milliarder kroner og en placering som Danmarks 38. rigeste, i år er hun slet ikke på listen.