Atter og atter mindes vi om revolutionens fædre. Che Guevara og Fidel Castro går igen på husgavle med naive malerier og plakater, for det meste i en noget falmet udgave, som tidens tand og et fugtigt tropeklima har haft sin indflydelse på. Her i december 2017 sidder Fidels lillebror, Raúl, stadig ved magten, og ingen ved, at hans aftager i april året efter bliver den 57-årige Miguel Díaz-Canel. Havana er især i den gamle, historiske bydel, Habana Vieja, men også i det tætbefolkede Centro Habana, et sansebombardement af farver, lyde og dufte. Energisk og med en bankende puls, som man forført lader sig rive med af.
I Habana Vieja vil det nok være umuligt at gå ad én eneste gade, hvor der ikke er én eller flere musikanter, som optræder med salsa, mamba og andre af de latinamerikanske musikgenrer. Buena Vista Social Clubs kendteste nummer, ’Chan Chan’, er en evig genganger på musikanternes repertoire. Alt sammen især til ære for turisterne, som kaster et par mønter i hatten. Mens vi slentrer rundt i et af de mange små, intime stræder i Habana Vieja, mærker vi den høje hede og den fugtige vind fra havet, og kombinationen af disse to ting er forklaringen på, hvorfor mange huse og de historisk vigtige bygninger på et tidspunkt var ved at gå til i forfald, også efter at byen blev optaget på Unescos Verdensarvsliste i 1982.