De økonomiske og ledelsesmæssige forhold bag Danmarks ældste café, Café Sommersko, har umiddelbart været det rene kaos siden Bahram Sari Beliverdi overtog cafeen i 2010.
Det fremgår nemlig af regnskaberne for cafeen, at Café Sommersko kører med massivt underskud og ikke har genereret én krone til ejeren, Bahram Sari Beliverdi, siden første offentliggjorte regnskab 6. december 2012 udviste et overskud på lidt over en mio. kr. Samtidig har cafeen skiftet revisor tre gange på fire år, mens der har været seks forskellige administrerende direktører siden 2011.

