Den italienske landstræner Cesare Prandelli havde ellers regnet den ud.

En blød omgang på hjemmebane under sommerlun himmel i Umbrien inden afrejse til VM i Brasilien. Dermed 90 pragtfulde minutter til at indhente lidt selvtillid, inden det bliver alvorligt.
I første omgang mod England i den vanskelige VM-gruppekamp næste lørdag.

Italien trængte jo til at smage lidt succes. De firedobbelte verdensmestre og seksdobbelte VM-finaledeltagere havde trods alt forsømt at vinde seks kampe i træk siden september 2013. Og så det virkede forleden ganske kløgtigt at tumle en tur med den mest eftergivelige modstander, man kunne finde.

De halvprofessionelle, omrejsende tabere fra lilleputnationen Luxembourg blev derfor inviteret ned til tæsk i Perugia onsdag aften. Velkommen til et af verdensfodboldens dårligste landshold, klemt inde mellem Rwanda og Aruba på verdensranglistens 122. plads.

Og så spillede Italien 1-1.

Ingen grund til bekymring, bemærker kommentatorer og fans over hele nettet. Italien har altid været et solidt turneringshold, der finder topformen, når det er nødvendigt. Hvem husker ikke 1982, da holdet åbnede sommeren særdeles nænsomt for til sidst at vinde det hele?

Men hvad kan Italien i 2014 bruge gamle dage til? Skal Italiens VM så bare hvile trygt på en kliché lige så fed, som dén om tyskerne, der altid vinder til sidst? Eller dén om England, der ikke kan vinde en straffesparkskonkurrence?

Det lyder ikke godt.

Testkampe handler om at teste, sekundært om at vinde. Jeg er også aldeles bevidst om, at man kan lave elendige resultater i forberedelsen og stadig vinde alt. Jeg værdsætter også, at der i den italienske fodboldkultur absolut eksisterer en vis koldsindighed.

Italien er derfor et af de fem-seks landshold, man nødvendigvis må inddrage, når man vil diskutere gode bud på VM-guldet i Brasilien. Også bare sådan målt på den individuelle kvalitet.

Men 1-1 mod Luxembourg?!
Det er da et problem.

Data fra de seneste to VM-slutrunder fortæller en markant historie. De hold, som røg ud allerede i VM-gruppespillet, vandt i gennemsnit 33,7 procent af alle testkampene i samme år som slutrunden.
De hold, som derimod gik videre til ottendedelsfinalerne, vandt 64,3 procent af testkampene i gennemsnit i samme periode.
Og det bliver endnu bedre.
De hold, som avancerede til VM-kvartfinalerne havde i gennemsnit vundet 81,1 procent af testkampene i samme år som slutrunden.

Jeg tænker, det i nogen grad demonterer idéen om, at resultaterne i testkampene er halvvejs ubetydelige, og at Italien slet ikke skal bekymre sig?

Italien er ikke klar til VM, det virker næsten indiskutabelt. Spørgsmålet er, om de når det.

I 1-1-kampen mod Luxembourg var der spilletid til Paris St. Germains Marco Verratti, der ligner en italiensk midtbaneløsning, efter AC Milans anfører Riccardo Montolivo desværre for nylig brækkede et ben i testkamp mod Irland.

Her er et citat fra Marco Verratti efter kampen mod Luxembourg:
"Dette var den første kamp med en helt ny plan. Det var utænkeligt, at vil ville være på vores bedste niveau allerede."
Hvilket vist kun underbygger fornemmelsen af, at Italien ikke er klar efter Montelivos skade endnu.

Landstræneren Prandelli har i sit hjemland kunnet læse i en avis, at han er en 'forræder', fordi han ikke har VM-udtaget angriberen Guiseppe Rossi.
Prandelli er allerede under pres. Er det mon under pres, at man når at blive så hurtigt klar til at vinde VM? Begyndende bare en uge efter 1-1 mod Luxembourg?

Maxime Chanot er 24 år, forsvarsspiller i den belgiske klub KV Kortrijk, og så er han luxembourgeren, der scorede til 1-1-mål fire minutter før tid onsdag aften i Perugia. Hans navn vil blive sat i cement i det lille lands fodboldhistorie.

Det bekymrer ikke italienerne, forstår man. Listen over klejnmodige præstationer i andre VM-testkampe er da også virkelig lang. Det sker hele tiden. 
Italien er bare et eksempel.

Men fornemmelsen er ikke desto mindre, at 1-1'eren bliver resultatet, vi ser tilbage på om nogle uger. Og konstaterer, at der allerede var bekymringer, inden VM gik i gang.

Italien er i gruppe med England, Uruguay og Costa Rica.

Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske og skriver hver dag under VM om slutrunden i Brasilien. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard