Når det ringer ind til første time på mandag, har Nuria muligvis fået ny chef – i hvert fald på politisk niveau.
Hvis det spanske senat i morgen vedtager et indgreb i Catalonien som svar på selvstyreregeringens løsrivelsesforsøg, vil det ikke blot koste præsident Carles Puigdemont jobbet. Også hans regering vil blive fyret – heriblandt de øverste ansvarlige for undervisningssystemet og dermed 40.000 catalanske folkeskolelærere, som Nuria er iblandt.
»Det er en skræmmende situation. Både jeg og langt hovedparten af mine kolleger er oprørte over, at det er kommet så vidt,« siger Nuria og fortsætter:
»Jeg kan naturligvis kun tale på egne vegne. Men hvis de forsøger at gribe ind over for den måde, vi underviser på, har jeg ikke tænkt at rette mig efter det, heller ikke selv om jeg muligvis risikerer mit job.«
Nuria hedder i virkeligheden noget andet. Og når den godt 40-årige lærer ikke står frem med sit navn, er fordi, centralregeringen allerede har advaret Cataloniens offentligt ansatte mod civil ulydighed.
De 400.000 funktionærer risikerer ikke blot disciplinærsager inden for det administrative system, de risikerer også strafferetslige konsekvenser, lyder fra det Madrid.
Den sidstnævnte trussel er formentlig især rettet mod det catalanske selvstyrepoliti, Los Mossos d’Esquadra.
Korpset blev i forbindelse med de spanske myndigheders voldsomme forsøg på at forhindre 1. oktobers ulovlige folkeafstemning beskyldt for passivitet. Men en regeringstalsmand fastslog tirsdag over for The Times, at selvstyrebetjentene i forbindelse med eventuelle protester mod indgrebet godt kan belave sig på, at kniplerne skal op af lommen.
»Ingen regering ønsker naturligvis vold, men er ikke desto mindre forpligtet til at sikre, at loven bliver overholdt. Og hvis nogen ikke vil det, må vi sætte Los Mossos d’Esquadra ind for at genoprette den offentlige orden,« sagde Íñigo Mendez de Vigo til den britiske avis.
Betjentenes faglige repræsentanter beklager situationen og opfordrer centralregeringen til – i givet fald – at gå så forsigtigt frem som muligt.
De understreger samtidig, at medlemmerne som politifolk er forpligtede til at parere ordre. Der findes imidlertid andre metoder end direkte ulydighed.
»Alt efter hvad vi bliver beordret til at gøre, kan en masse kolleger pludselig gå hen og blive syge,« forudsiger en anonym urobetjent, som avisen El Mundo har talt med.
Myndigheder på overarbejde
Når politologer og forvaltningseksperter advarer om, at centralregeringens overtagelse af kontrollen med Cataloniens offentlige sektor meget vel kan ende med en ydmygende fiasko, er det imidlertid især på lidt længere sigt.
Medmindre man sætter enorme ressourcer ind, bliver det meget svært at få en i hvert fald i første omgang fjendtligt indstillet offentlig arbejdsstyrke til at makke ret.
Det gælder ikke mindst på undervisningsområdet, der i forvejen gennem årtier har været en ideologisk kampplads.
Lærernes vigtigste faglige organisation var blandt de første til at bebude, at centralregeringen vil få kamp til stregen.
Og tilbage hos Nuria bliver øjnene sorte af vrede, når man spørger til den evigt ulmende debat om angivelig indoktrinering og hetz mod det spanske sprog, der ikke overraskende er blusset op i forbindelse med den aktuelle konflikt.
»Jeg har gennem hele min karriere arbejdet på skoler, hvor hovedparten af eleverne ikke havde catalansk som modersmål, og det har aldrig været et problem. Vi kommunikerer naturligvis på spansk med de forældre, som ønsker det, og vores model med at bruge catalansk som redskabssprog har været en succes også i den forstand, at catalanske skolebørns spanskkundskaber faktisk er bedre end mange andre steder i landet,« siger Nuria med henvisning til PISA-undersøgelser.
Hvis indgrebet skal bruges som anledning til at ændre den catalanske model, sådan som især den regionale afdeling af det konservative regeringsparti lægger op til, ja, så kommer myndighederne på arbejde, forudser hun. For det vil kræve kontrol i hvert eneste klasseværelse og evaluering af hvert eneste projekt.
»Jeg har i hvert fald tænkt mig at fortsætte som hidtil og arbejde på at gøre mine elever til kritiske og demokratisk indstillede samfundsborgere.«