»Den stærkeste bandeindsats nogensinde,« lød det fra justitsminister Morten Bødskov (S) i marts, efter at Berlingske i en leder havde efterlyst, at ministeren trådte i karakter oven på en række skudepisoder i København og omegn.

»Ingen kan være i tvivl om, at politiet tager den nuværende situation meget alvorligt, og der ydes for tiden en helt ekstraordinær og målrettet indsats over for banderne,« skrev Morten Bødskov i en kommentar og henviste til de store, koordinerede indsatser mod miljøet, der har ført til, at rekordmange rocker- og bandemedlemmer i øjeblikket sidder fængslet.

På landsplan er 362 personer fra Rigspolitiets rocker– og bandeliste enten varetægtsfængslet eller i færd med at afsone en dom, og alene i Københavns Politi har man de seneste tre måneder fængslet omkring 40 fuldgyldige rockere og bandemedlemmer. Dertil kommer en lang række mere perifert tilknyttede håndlangere og medløbere, fortæller Lau Thygesen, vicepolitiinspektør hos Københavns Politi.

»Vi tror på, at vores indsats har en indvirkning på bandemiljøet. Mit bud er, at grupperingerne er ved at forstå pointen, nemlig at vi har maksimalt fokus på dem,« siger Lau Thygesen, vicepolitiinspektør, Københavns Politi.

Jubel i Mjølnerparken

Det er ikke kun i de fyldte fængsler, politiets skærpede indsats kan mærkes. I boligselskabet Lejerbo København, der blandt andet administrerer Mjølnerparken, jubler man ligefrem over den forstærkede bandeindsats. Området har gennem lang tid været plaget af bandegrupperinger, der skaber utryghed hos beboerne. Primært er det gruppen Brothas, der har siddet tungt på kvarteret. Tidligere på måneden blev 12 medlemmer varetægtsfængslet i tre uger for besiddelse af jagtgeværer og en pumpgun, og fængslingen af ledende medlemmer og medlemmer fra »mellemlaget« de seneste måneder har været en stor gevinst for området.

Det fortæller formand for boligforeningen, Jan Hyttel, der tidligere har kritiseret politiet for ikke at være konsekvente nok i deres håndtering af bandekonflikten i områder som Mjølnerparken.

Se kortet: Alle skyderierne i hovedstaden

»Vi oplever, at folk, der ellers ikke vil eller tør tale med os, kommer frem, når ledende bandemedlemmer er væk. Det giver helt andre muligheder for boligsocialt arbejde, der er et vigtigt middel i kampen mod banderne. Vi håber, at retsvæsenet kan holde bandemedlemmerne væk fra gaderne i et stykke tid endnu,« siger Jan Hyttel.

I det hele taget har politiet sat massivt ind for at dæmme op for bandeproblemerne. I løbet af marts førte de tre store, koordinerede politiaktioner i hele hovedstadsområdet og Nordsjælland til, at flere nøglepersoner blev anholdt, og at våben blev beslaglagt. Dog er det endnu for tidligt at gøre endelig status over aktionerne, da en stor del af de anholdte fortsat sidder varetægtsfængslet og afventer eventuelle retssager. Også Skat har været involveret i kampen mod grupperingerne, hvor banderne og rockernes økonomiske forhold og værdier i form af for eksempel rede penge, smykker og dyre biler er i kikkerten.

Fængselsstraf er ikke nok

Nye tal fra Skatteministeriet viser, at Skat i perioden fra 2010 til marts i år har afsluttet 437 kontrolsager med et provenu på 190 mio. kroner. Desuden har Skat fjernet værdier for godt 29 mio. kroner, foruden de værdier som politiet beslaglægger. Det er den såkaldte Al Capone-metode, Skat anvender, når de beskatter og inddriver penge og værdier, som de kriminelle ikke kan redegøre for. En metode der blandt andet også blev brugt under rockerkrigen i 1990erne, da tvivlsomme økonomiske forhold blev finkæmmet, og som referer til den amerikanske gangsterboss af samme navn, der i sidste ende blev fældet for skattesvig.

Trods den skærpede indsats på flere fronter og rekordmange fængslinger er bandekonflikten stadig en realitet. Og skal den på sigt løses, er den præventive indsats altafgørende. Fængselsstraffe løser i sig selv ikke problemerne, mener professor Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, som blandt andet beskæftiger sig med emnet bandekriminalitet. Det kræver en effektivisering af exitprogrammerne for fængslede bandemedlemmer og en indsats i lokalområderne, hvis brodden skal tages ud af bandekonflikten.»Den vigtigste måde er at sikre, at flere forlader banderne end dem, der kommer ind. Det vil sige, at man ud over en målrettet og massiv politiindsats, som skal sikre, at konflikterne ikke eskalerer, skal lave en omfattende og ambitiøs kriminalpræventiv indsats, der fremadrettet skal mindske tilstrømningen til kriminelle miljøer,« skriver Michael Hviid Jacobsen i en e-mail til Berlingske.

Den vurdering er Lau Thygesen enig i. Han understreger, at den øjeblikkelige succes med at sende kriminelle bag tremmer ikke må gå ud over andre indsatsområder.

»Det er fint, at vi sætter dem i fængsel, når de begår kriminalitet, men vi skal også huske at stække banderne og tilgangen af medlemmer til banderne,« siger Lau Thygesen med henvisning til det nyoprettede samarbejde mellem Københavns Kommune og politiet.

Indre Nørrebro er et af de områder, der har været plaget af heftig bandeaktivitet, siden den verserende konflikt i januar blussede op, da en ung mand blev skuddræbt i Høje Gladsaxe. På Nørrebro er synet af bandernes selvbestaltede vagtværn, der patruljerer i gaderne, ikke længere ualmindeligt. Og det skaber utryghed. Derfor indgik Københavns Kommune og politiet i april et partnerskab, der skal være med til at reducere antallet af aktive medlemmer i banderne Blågårds Plads Gruppen (BGP) og Loyal To Familia (LTF) væsentligt inden udgangen af 2013 og på sigt helt at opløse dem. I øjeblikket er cirka 100 personer registeret som egentlige bandemedlemmer på indre Nørrebro, mens et tilsvarende antal sympatisører og udsatte unge har banderelationer.

Med aftalen samarbejder kommunen og politiet om at svække banderne nu og her og sætte en stopper for rekrutteringen af nye, unge kræfter. Det sker blandt andet ved, at politiet styrker indsatsen mod enkeltpersoner i én bande ad gangen, der enten retsforfølges eller hjælpes ud af bandemiljøet, mens den kommunale indsats skal hjælpe med at »bremse fødekæden« til banderne, så børn og unge vælger en anden karrierevej end den kriminelle.

Et sprog de kriminelle forstår

Men mens handlingsplaner bliver aftalt og effektueret, og politiet forbereder retssager mod varetægtsfængslede bandefolk, fortsætter rivalisering i København og omegnskommunerne. Senest torsdag aften da der blev affyret skud i Værebroparken i Bagsværd, der tidligere har været omdrejningspunkt for skyderier, og hvor banden Værebros Hårde Kerne (VHK) har hjemsted. Politiet kan ikke afvise, at skyderierne er banderelaterede, og episoden er derfor endnu en skudsag til de i forvejen mange, som har ramt hovedstadsområdet i årets første fire måneder, og som også indikerer, at kampen mod banderne langtfra er ovre.

På trods af politiets løbende indsats mod bandemiljøet og oprettelsen af den særlige bandeenhed Task Force Øst i 2009 er antallet af både bandemedlemmer og grupperinger år for år steget, dog med et fald i 2012, viser Rigspolitiets årlige rapporter. Derfor er der også blevet frigivet ekstra politiressourcer både økonomisk og mandskabsmæssigt til den komplicerede opgave.

Sandheden er, at uroen i hovedstaden udspringer fra et broget kludetæppe af rivaliserende bande- og rockergrupperinger, som plages af gamle stridigheder, interne opgør og hævntogter for hævnens skyld, og at hævnspiralen alene indtil nu i år har kostet tre personer livet.

Det er derfor fortsat helt afgørende for politiet at fastholde et bredt og massivt pres på de kriminelle, som man har gjort den seneste tid med store bandeaktioner, påpeger politiinspektør Michael Ask, der er chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).

»Fordelen ved de store aktioner er, at vi dels udnytter vores ressourcer optimalt på tværs af politikredsene. Men også at vi sender et klart signal til de kriminelle miljøer om, at vi har stort fokus på dem, og at vi sætter massivt ind, når vi oplever skyderier i gaderne. Nu er det ikke, fordi politiet skal føre signalpolitik, men vi ved bare, at det er et sprog, som den hårdeste kerne af det kriminelle miljø kan forstå.«