Nogle fag i folkeskolen kræver mere forberedelse end andre. Sådan er det, og fra skoleåret 2014/15 vil det være op til den enkelte skoleleder at vurdere hvilke fag, der skal have mere og – ikke mindst – mindre tid.
For Søren Güllich, skoleleder på Fulgsanggårdsskolen i Virum, er det et af vilkårene ved at være leder efter den nye overenskomst.
»Jeg er overbevist om, at der er nogle fag, der kræver mere end den gennemsnitlige forberedelsestid, og at der er andre fag, der kræver mindre. Men jeg er stadig af den opfattelse, at man skal udøve ledelse i dialog med sine medarbejdere, så det skal lærere og ledelse nu i gang med at lave nærmere aftaler om på skolen,« siger han.
Sammen med 500 af sine lederkolleger i folkeskolen har Søren Güllich under den nu forhenværende konflikt mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening deltaget i en rundspørge for Berlingske Research. Den viser, at lærere i idræt, kreative fag og klasser med få elever kan se frem til mindre forberedelsestid end i dag, hvis lederne kunne få deres vilje.
Det er vilkårene nu, efter at Folketinget i går eftermiddags klokken lidt over fire vedtog det indgreb, der sidestiller lærerne med andre grupper i den offentlige sektor. Det betyder, at lærerne mister deres nuværende arbejdstidsaftale, som sikrede dem en pulje forberedelsestid til hver lektion uanset faget. Fremover bliver det op til skolelederne at vurdere, hvor lang tid en lærer skal bruge til at udføre en given opgave.
»Det er helt evident, at der er nogle fag – typisk projektprægede fag – der er mere forberedelsestunge end andre. Her kunne det f.eks. være biologi i en 8. klasse, som typisk ville kunne gå ind i nogle tværfaglige projekter. Det kræver naturligvis mere end den dag-til-dag-forberedelse, der er i idræt eller sløjd. Det er klart, at den slags fag trods alt er lettere at gå til end andre,« siger han og fortsætter:
»Man har fra lærerforeningens side fremhævet, at der skal være den samme forberedelsestid til alle fag, fordi de ønsker at få højere kvalitet ind i eksempelvis idræt. Min opfattelse er dog, at de facto sker det ikke. Det er derfor, at hvis vi skal lave en differentiering, at vi så blandt andet skal kigge den vej.«
Hellere op- end nedprioritere
Mellem 20 og 25 procent af skolelederne har i rundspørgen svaret »andet« eller ikke ønsket at svare på spørgsmålene om, hvilke fag og arbejdsopgaver, der fremover skal prioriteres. Flere skoleledere har over for Berlingske gjort opmærksom på kompleksiteten i at skulle vurdere lærernes tidsforbrug til forskellige opgaver. Den holdning deler lærerformand Anders Bondo Christensen.
»Der er så mange faktorer, man kunne vurdere og tage hensyn til. Vi har store bekymringer over, hvordan skolelederen skal komme igennem det,« siger han.
Nogle af de hensyn, som lederne skal tage, går blandt andet på lærerens erfaring, antallet af elever og sociale problemer i en klasse og undervisningsformen. Ét står dog klart i rundspørgen: Kreative fag og idræt har en lavere stjerne hos mange skoleledere, når det kommer til forberedelsestiden.
»Man prioriterer det, som nogle kalder kernefagene. Jeg ved ikke, om skolelederne er klar over, hvad det kræver af forberedelse af en musiktime, hvor man for eksempel sætter et stykke op. Det kræver enorm forberedelse. Hvis man ikke bare vil lave fingermaling i billedkunst, men vil leve op til målene i fagene, så kræver det en enorm forberedelse,« siger Anders Bondo Christensen.
Netop de faglige mål ser Skolelederforeningens formand, Anders Balle, som en af de største udfordringer ved at få virkeligheden til at harmonere med de politiske hensigtserklæringer i dag, hvilket derfor gør det naturligt at nedprioritere forberedelsen til nogle fag.
»Det er utopi. Målene er alt for ambitiøse og svulstige i stort set alle fag. Det er akademikere, der sidder og laver dem,« siger Anders Balle.
»Når idrætslærere siger, at de laver individuelle planer for den enkelte lærer, må jeg sige, at jeg kender meget idrætsundervisning, hvor det ikke foregår sådan. Derfor skal vi vurdere i forhold til den helt konkrete undervisning,« siger han.
Når det så er sagt, mener Anders Balle, at for at den fulde ledelsesret skal give mening for skolelederne, kræver det, at fokus ikke længere ligger på de enkelte fag men på den samlede opgave, folkeskolen skal løfte.
»Jeg ville gerne prioritere fællesskabet og samarbejdet om gennemførelsen af undervisningen, så vi ikke leder på minutter og sekunder, men fordeler nogle opgaver. På den måde kan skolelederne sammen med lærerne og lærerteamet vurdere, om den opgave, de har fået, er rimelig. Det handler ikke om, hvor mange minutter de skal have. Det er den samlede opgave, vi skal vurdere,« siger han.
Den fulde ledelsesret
Hos skoleleder Søren Güllich er der ikke udpræget begejstring over at have fået den fulde ledelsesret, for udgangspunktet har hele tiden været, at ledelsen skal foregå i dialog med lærerne.
»Jeg har det sådan, at hos mig i min virkelighed er der ikke nogen, der er i tvivl om, at det i den sidste ende er mig, der bestemmer. Jeg vil fortsat lede på den måde, jeg altid har gjort, nemlig gennem dialog med medarbejderne. Derfor tror jeg heller ikke, at mine medarbejdere vil mærke nogen forskel på ledelsesretten eller ikke ledelsesretten,« siger han.
Han fortæller, at de i hans lokale lærerkreds laver sjov med, om det nu skal være en »Djengis Khan-styreform«, forstået på den måde, at skolelederen egenhændigt beslutter retning og prioritering.
»Aftaler er jo sådan, at de kan bruges, og de kan misbruges, men der er jo ingen, der er interesserede i, at vi får skabt nogle skoler, hvor lederen sidder tilbage og bestemmer det hele,« siger Søren Güllich.