Vækkeuret ringer klokken 5.50.
Det gør det fem dage om ugen hjemme hos den 31-årige murersvend Nicolas Jensen på Nørrebro. Derefter kører morgenen på et samlebånd. Hurtig morgenmad, godmorgen til sønnike, madpakke under armen. Rugbrødsmadder med leverpostej, spegepølse og ost. Op på cyklen mod byggepladsen på Amager. Her møder han resten af det lille murersjak – svenden Mehmet, arbejdsmanden Henning og lærlingen Martin. Kaffen bliver sat over lidt i syv, inden de traver de 78 trin op ad stilladset langs den høje rødstensbygning mod ejendommens gamle tørrelofter, som nu bliver bygget om til en håndfuld lyse taglejligheder.
Det lille murersjak tilhører en særdeles eftertragtet vælgergruppe i dansk politik. Gruppen af håndværkere, slagteriarbejdere, chauffører og hjemmehjælpere er de seneste 15 år i højere grad blevet en gruppe såkaldte svingvælgere, der er lige så lidt bundet til ét politisk parti, som de rejsende tømrere, »naverne«, er bundet til en geografisk lokalitet.
Af samme grund forsøger en stor del af det politiske spektrum på Christiansborg at bejle til »det arbejdende folk«. For selv om langt flere danskere tager en videregående uddannelse, er der stadig masser af arbejdere i Danmark.
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er 42 procent af danskerne enten ufaglærte eller har en erhvervsfaglig uddannelse. Rigtigt mange af dem er ikke medlem af et politisk parti og har ikke låst sig fast på, om de vil stemme på et parti fra rød eller blå blok.
Derfor er de nærmest at betragte som en guldgrube af stemmer for de politiske partier frem mod næste valg, og til både Socialdemokraternes, Dansk Folkepartis og de Radikales landsmøder i denne weekend forsøger partierne at gøre sig til over for mændene og kvinderne i arbejdstøjet.
Derfor er Berlingske taget en tur ud i »Arbejderland«. Ud hvor termokaffen bliver drukket af plastickrus, næverne er lidt mere barkede end på kontorerne i København K, og hvor tilliden til politikerne ofte kan ligge på hovedet af en spånskrue.
Det lille murersjak har lagt teglstenene og trillebøren til side for en stund og har sat sig på stilladset i sjette sals højde. P3 kører i baggrunden. Selv om de er et fasttømret hold på byggepladsen, er de en blandet skare, og bølgerne kan snildt gå højt, når talen falder på politik, fortæller murersvend Nicolas Jensen, der har sat sig på en bunke afdækningsplader.
Én ting er de dog helt enige om: At 40.000 mennesker har mistet deres mulighed for at få dagpenge er med til at skabe usikkerhed hos dem og deres kolleger, siger de alle.
»Dagpengesystemet er noget, som man virkelig kan blive frustreret over. Folk bliver virkelig usikre,« siger Nicolas Jensen.
I det hele taget er jobsikkerhed, frygten for at komme til skade eller blive slidt ned et par af nøgleordene, når de bliver spurgt til det, der optager dem politisk. Som murere har de typisk en håndfuld arbejdsgivere i løbet af et år. Sæsonarbejde er et vilkår. Den yngste murersvend på holdet, Mehmet Arabaci på 22 år, er netop blevet afskediget, og Nicolas Jensen har været ledig i fem måneder om året de seneste to år.
»Så begynder man altså at blive nervøs for sin dagpengeret. Jeg har både overvejet, om jeg skulle prøve at blive pædagog eller pedel i stedet,« siger Nicolas Jensen.
FINANSMINISTERIET: Kun få kilometer derfra sidder finansminister Bjarne Corydon (S) og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i en sofa i Finansministeriet. DF lagde stemmer til dagpengereformen i 2010, Socialdemokraterne accepterede den i sit regeringsgrundlag, hvorefter en række midlertidige tiltag er blevet gennemført, og Dansk Folkeparti blandt andre har foreslået et dagpengesystem, der baserer sig på de økonomiske konjunkturer.
Bjarne Corydon, kommer I til at lempe dagpengesystemet eller forlænge ydelserne inden et valg?
Corydon: »Inden et valg fungerer det på den måde, at vi har et regeringsgrundlag, som slår helt fast, at den reform, som Kristian fik gennemført, står ved magt.«
Thulesen Dahl, er I ikke bare på vælgerhugst i rørt vande?
Thulesen Dahl: »Reformen blev lavet i sommeren 2010 på nogle økonomiske forudsætninger, som vi allerede i 2011 kunne se ikke holdt vand (..) Vi har støttet de initiativer, der er taget, og senest sagt, at vi har brug for at gøre noget ved genoptjeningsprincippet, indtil der kommer en ny dagpengereform.«
Der er sket et markant skred i arbejdervælgernes politiske tilhørsforhold. Da landbefolkningen i stor stil flyttede ind til byerne i slutningen af 1800-tallet, havde Socialdemokraterne nærmest patent på arbejderstemmerne. Sådan var virkeligheden i knap 100 år. Siden da er Socialdemokraterne blevet kraftigt udfordret som arbejderparti. Ved folketingsvalget i 2011 var Socialdemokraterne stadig – om end knebent – det foretrukne parti for landets faglærte og ufaglærte ifølge en analyse, som valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har lavet for Altinget.dk på baggrund af over 100.000 interviews. Siden da er det gået stærkt. I en lignende analyse fra august i år står Dansk Folkeparti til at være landets klart største arbejderparti. I dag vil 30 procent af håndværkerne, havnearbejderne og rengøringsassistenterne stemme på DF. 21 procent af arbejderne vil stemme på Socialdemokraterne, mens 20 procent agter at stemme på Venstre.
»Risikoen for Socialdemokratiet er, at hele partiets forbindelseslinje til arbejderbefolkningen bryder sammen. Det skyldes, at arbejderne har meget svært ved at se sig selv i den politik, som Thorning-regeringen har ført. Dagpengespørgsmålet har været helt ødelæggende,« siger Lars Olsen, der er forfatter til en række debatbøger om arbejderklassen.
Samtidig står partierne på Christiansborg nærmest i kø for at udnævne sig selv til landets fremmeste arbejderparti. Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen udråbte under valgkampen i 2011 Venstre til at være landets »moderne arbejderparti«. SF har – særligt de unge »arbejderrister« som Thor Möger Pedersen havde magten – defineret sig som partiet for den »hårdtarbejdende dansker«, der står op om morgenen og smører leverpostejmadder. Enhedslisten rummer fraktionen Socialistisk Arbejderparti (SAP), og selv Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, mener, at hans parti er det »eneste troværdige arbejderparti«.
»Mange af arbejderne er blevet politisk hjemløse. De skifter oftere parti end nogen andre grupper i samfundet. Det ved partierne. Den gamle forbindelse til Socialdemokratiet, der måske nok fungerede efter devisen »he is a son of a bitch – but he is our son of a bitch«, er skredet,« siger Lars Olsen.
FINANSMINISTERIET: Finansminister Bjarne Corydon mener fortsat, at Socialdemokraterne er Danmarks arbejderparti nummer ét, mens Thulesen Dahl siger, at politikerne skal acceptere, at vælgerne er mere troløse og »springer fra parti til parti«.
På spørgsmålet om, hvorfor tusinder af arbejdere har forladt Socialdemokraterne de seneste år, svarer Corydon:
»Vi lever i meget moderne tider. Hvis man ser på vælgeranalyserne og lige gør sig den ulejlighed at sammenligne dem med, hvordan det ser ud i andre lande, som ligner Danmark, så er det det samme mønster overalt. Man er ikke længere født til at stemme på et bestemt parti. Det var mine forældre i et vist omfang. Mine bedsteforældre var i hvert fald.«Så det har intet med jeres politik at gøre?
»Jo, det skal man være åben overfor. Men hvis man spoler tiden 50 år tilbage, så havde partierne en fast vælgerbase, som overhovedet ikke overvejede om de støttede det parti, de var født til at være en del af.«
Thulesen Dahl, I var med til at både lave efterlønsreform og dagpengereform. Lever I lidt højt på, at nogle vælgere måske har lidt kort politisk hukommelse?
»Nej, og hvis vi troede, at vi kunne det, så er der en masse mennesker, som nok skal gøre vælgerne opmærksomme på det.«
Hvis der er noget, der kan få stemmerne til at hæve sig under arbejdet med teglstenene på toppen af Parmagade på Amager, er det udlændingepolitikken. Her er de fire håndværkere bestemt ikke enige med hinanden.
»Det virker, som om de bare åbner porten. Det vælter bare ind. De skal få styr på dem, der er her, og det vigtigste er, at de lærer sproget,« siger murerarbejdsmanden Henning Jørgensen i den hvide lærredsvest, som bor i Sydhavnen og har været arbejdsmand i 26 år.
Hans udsagn provokerer tydeligvis murersvend Nicolas Jensen en smule.
»Jeg synes bare hurtigt, at det bliver historien om, at de bare nasser. Lad os også få nogle positive historier frem,« siger han.
Han er tydeligvis mere enig med den anden murersvend, Mehmet Arabaci, hvis forældre har kurdisk baggrund og kom til Danmark fra Tyrkiet:
»Jeg læste forleden, at mange udlændinge, der har en høj uddannelse, nu begynder at flytte ud af Danmark.«
Arbejdsmanden Henning bryder ind:
»Så burde de da hellere blive hængende og vise de andre, hvordan man gør,« siger han.
Svenden Nicolas Jensen har en hurtig replik:»Du ville sgu da heller ikke blive hængende, hvis du blev talt sådan til. Jeg bor inde på Nørrebro. Der er masser af integrerede udlændinge. Flere af dem er flygtninge og har oplevet forfærdelige ting,« siger han.
FINANSMINISTERIET: Corydon, i august er der kommet cirka 2.000 asylansøgere til Danmark. Man estimerer, at det vil nå op på omkring 14.000 i år. Kan vi rumme dem i Danmark?
Corydon: »Det giver nogle helt åbenlyse problemer(..). Vi har en stram udlændingepolitik i Danmark, så i forhold til for eksempel Sverige kommer der færre, og vi er i den situation, at der desværre sker nogle ting i verden, som er så enormt voldsomme i øjeblikket, at der er mange flere mennesker på flugt.«
Thulesen Dahl, ifølge Dansk Flygtningehjælp er omkring 51 millioner på flugt i øjeblikket. Bør vi i virkeligheden hjælpe nogle flere?
Thulesen Dahl: »Vi skal hjælpe nogle flere. Vi skal bare hjælpe på en anden måde(..). Hvis det her handler om at hjælpe mennesker i nød, så sagde vi til de mennesker, som kommer til Danmark ved hjælp af menneskesmuglere: I kommer også til at sidde sammen med jeres landsmænd i de flygtningecentre rundt om i verden, hvor vi så i øvrigt hjælper intensivt med, at forholdene er i orden.«
Tilbage på de gamle tørrelofter på Amager er der gang i arbejdet. 15-20 tømrere, murere og arbejdsmænd jonglerer med gipsplader, teglsten, byggeaffald, søm og skruer. I et hjørne står en engangsplatte med et par rynkede, kolde pølser og en flaske cola light fra et forsinket rejsegilde forleden dag.
Det lille murersjak nævner kvaliteten i folkeskolen, aktiveringen på jobcentret og ikke mindst såkaldt social dumping som emner, der betyder noget, når de skal sætte deres kryds næste gang.
»Social dumping er et kæmpe problem. Det kan ikke være rigtigt, at der går 150 udenlandske arbejdere på dårlige vilkår rundt, når man kigger ud ad vinduet,« siger murersvend Mehmet Arabaci.
»Lige nu er det bare et ræs mod bunden,« tilføjer Nicolas Jensen.
Fra radioen lyder tonerne af den amerikanske rapper JayZs hit »99 Problems«, mens snakken drejer sig hen i retning af diskussionen om velfærdsturisme.
»Kassen står åben, så de udenlandske arbejdere bliver bare forgyldt,« siger murerarbejdsmand Henning Jørgensen.
Den 15 år yngre murersvend med lyst fuldskæg, Nicolas Jensen, er ikke helt enig.
»De eneste, der bliver forgyldte, er sgu da dem, der ejer firmaerne. Men de sidste par år, når man kører på arbejde, så myldrer det bare ud fra baggårdene med folk, der bor under nogle forfærdelige forhold,« siger han.
FINANSMINISTERIET: Thulesen Dahl, I er løbende blevet kritiseret for, at under VKO blev der ikke gjort det store for at bekæmpe social dumping. Hvad siger du til den kritik?
»Jeg mener, at det er forkert (..) I 2006 fjerner man de sidste restriktioner i forhold til østeuropæisk arbejdskraft. I de her situationer, som er banebrydende for den indvandring, der har været til det danske arbejdsmarked, siger Dansk Folkeparti nej tak, men regeringspartierne – de nuværende og de tidligere – sagde ja tak.«
Corydon: »Så de skal smides ud af EU, eller hvad?«
Thulesen: »Nej, man skulle lave restriktioner på arbejdskraftindvandringen.«
Corydon: »Fra 2006 til 2011 er der vel fem-seks finanslovsforhandlinger, hvor du har haft fri adgang til at få gjort noget ved det, som nu er blevet et grundvilkår.«
Thulesen: »Til at reparere på jeres umuligheder?«
Corydon: »Der er sket det med Europa, at man har udvidet med ti nye medlemslande, som undergives de regler, som gælder for resten af fællesskabet (..) Vi har gjort masser af ting ved det. Det er blevet enormt dyrt at snyde med de her ting. Vores politi, vores arbejdstilsyn går enormt stærkt ind i de her ting.«
Længere mod nordvest ligger en anden arbejderhøjborg. Rødovre har været socialdemokratisk i årtier – selv vejskiltene er røde i Rødovre – men også her taber Socialdemokraterne terræn. Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet blev Dansk Folkeparti – ligesom flere andre steder i landet – det største parti med knap 30 procent af stemmerne i Rødovrekredsen.
På hjørnet af Rødovrevej og Jyllingevej, skråt over for Carlsens Arbejdstøj, lygtepælen med klistermærket fra Danskernes Parti og ejendomsmægleren med speciale i etplanshuse, ligger udskænkningsstedet Carls Old Inn. Her bestyrer 55-årige Leif Wistisen butikken. Han er født og opvokset i Rødovre, efter at hans forældre flyttede fra et saneringsramt Saxogade-kvarter på Vesterbro.
Wistisen nævner de samme politiske emner, som murersjakket på Amager. Og så tilføjer han sundhedsvæsenet, som han anser som et væsentligt større problem end dagpengedebatten.
»Jeg havde da gerne set, at vi kunne fortsætte med den længere dagpengeperiode, men hvis det er på bekostning af det elendige sygehusvæsen, så vil jeg hellere bruge pengene den anden vej rundt,« siger Leif Wistisen.
FINANSMINISTERIET: Corydon: »Vi skal passe meget på med pegefingre. Det er fint at have en diskussion om, hvordan man lever sundt. Vi siger det også til hinanden. Jeg kunne for eksempel utroligt godt trænge til at tabe mig. Det må jeg jo leve med at blive gjort opmærksom på i den offentlige debat. Det, synes jeg, er fair. Men der er nogle uligheder, som vi også skal tage højde for i vores sundhedsvæsen. Det er derfor, vores sundhedsminister har startet debatten om ulighed i sundhed, og om ikke det er rimeligt at behandle forskellige folk forskelligt.«
Thulesen Dahl: »Jeg er grundlæggende enig i, at man skal passe på med den løftede pegefinger. Men det var jo det, som fødevareministeren begyndte på her i sommer i forhold til, hvordan folk skal spise og agere. Der synes jeg, at det kammede over i pegefingerretorik. Jeg tror heller ikke, at det hjælper.«
Trods uenighederne har særligt Kristian Thulesen Dahl de seneste måneder talt meget om at ville samarbejde med partierne i rød blok efter næste valg. Det giver Corydon dog ikke det store for.
»Nu skal man behandle gæsterne pænt. Det gør vi også her i dag. Jeg har bare lumskt på fornemmelsen, at hele det dér perspektiv er noget, du ruller ud for at kunne argumentere for, at du kan pege på en Venstre-statsminister i stedet for en socialdemokrat,« siger han og argumenterer for, at tiden under VKO i højere grad var præget af blokpolitik.
Men DF-formanden forudser, at en eventuel periode med Løkke som statsminister vil være anderledes.
»Jeg tror aldrig nogensinde, historien nøjagtigt gentager sig.«
Corydon afbryder: »Var det ikke Karl Marx, der sagde: Første gang som en tragedie. Anden gang som en farce.«