Heldagsskolen er en ideologisk vision om at børnene har det bedst i offentlige institutioner.
Udover det forsmædelige i, at dette er vand på venstrefløjens mølle, man har jo altid set med mistro og had til kernefamilien, ja, så oplever man, at et flertal af forældre også ser med positive øjne på heldagsskolen.
Al forskning tyder dog på, at det ikke er længden på skoledagen, der har betydning for god indlæring. Det er derimod gode og velmotiverede folkeskolelærere. Men nej, videnskabelige fakta skal ikke stå i vejen for venstrefløjens ideologiske projekt. Her fremturer man med det seneste anslag mod kernefamilien. Dette overrasker ikke, hverken det forhold, at man er fakta-resistent, eller at venstrefløjen vil gøre alt for at nedbryde kernefamilien.
Kernefamilien har altid været et bolværk mod ideologiske fantasier om det lige og frie samfund, hvor vi alle er »individer«der skal »realisere« os selv, også gerne på bekostning af børnene. Den socialistiske vision om et lighedssamfund, hvor alle skal gå rundt og skabe sig ved at realisere sig selv og frigøre sig fra ditten og datten, er i sandhed en skrækkelig vision. En vision, der er det stik modsatte af det borgerlige samfund, hvor frihed og forpligtelse går hånd i hånd.
Det borgerlige samfund er et samfund, hvor man bærer konsekvensen af sine handlinger, og overtager de forpligtelser, der er forbundet med disse valg.
Hvad der overrasker mere er, at mange forældre ligeledes støtter forslaget. Dette er virkelig bekymrende, for det illustrerer med tydelighed, hvorledes denne frigørelsesideologi har inficeret borgerne i samfundet. 68-ideologien har sandelig sejret ad helvede til! Flere årtiers ideologisk korstog mod det borgerlige samfunds grundlæggende institution har båret frugt. De nye generationer af forældre er blevet opflasket med en socialistisk frigørelsesideologi, der gør dem blinde for de forpligtelser, man har over for sine børn. I stedet er egoisme trådt ind som den styrende følelse. Børn er åbenbart blevet en så stor byrde for forældrene, at de gerne ser, at ansvar, omsorg og opdragelse overlades til en socialistisk heldagsskole.
Nye generationer af forældre er således blevet indoktrineret til at se sig selv som verdens midtpunkt, alt drejer sig om mig, mig og mig og mine lyster og behov. Her er der ikke plads til hensynet til ægtefællen, børn og ens øvrige familie. Disse egoister ser selvfølgelig på heldagsskolen som en kærkommen mulighed for at parkere børnene og overlade ansvar og forpligtelse til lærere og pædagoger. Alt imens man kan fjolle rundt og realisere sig selv på arbejdsmarkedet.
Borgerlig familiepolitik er påkrævet i denne situation. En familiepolitik, der skal forsøge at tage magten fra de offentlige institutioner og give den tilbage til familien, til forældrene.
Dette kræver dog, at det er muligt at eksistere med kun én indtægt, og hertil kræves der en skatteomlægning således, at personskatter nedsættes. Således bliver det muligt for en familie, at den kan opretholde sig selv uden indblanding eller støtte fra det offentlige. Men det kræver selvfølgelig, at familien tager ansvaret på sig. Vil du det?