Da jeg begyndte at skrive om mode på Berlingske, tænkte jeg nogle gange på, at jeg skulle leve op til det, du havde været. At jeg skulle udfylde dine sko, du der havde været moderedaktør her på avisen en menneskealder, og som, da du blev 70, var spadseret over gaden og havde fået Børsen til at oprette en stilling til dig.

Det var først, da det gik op for mig, at det hverken kunne eller skulle jeg, at jeg turde være her. For hvem kan være »Lotte«, damen, hele den danske modebranche er på fornavn med? Det er umuligt. Der findes kun én Lotte. Et menneske med samme historik, viden og overblik, samme kærlighed for pink og rød, samme humor, samme omhu (jeg bliver altid lidt bange, når du siger ’jeg har noget jeg skal sige til dig’, for det betyder tit, at jeg har lavet en fejl, selvom du også flittigt roser), samme evne for at spotte det særlige, samme æstetiske sans og samme flid.

Så den eneste måde, man kan efterfølge dig på, er ved at gøre det på min egen måde. Nøjagtigt som du har gjort alt på din måde. Insisteret på at få plads til at gøre det, du kunne og ville, også når andre måske ikke tænkte, at det var indlysende – og så været talentfuld og virkelig arbejdsom.

»Jeg kan ikke sy selv, men jeg ved, hvordan tingene skal se ud, jeg har haft dem på,« sagde du engang til mig. For du begyndte din karriere som model, da du efter studier og arbejde vendte hjem fra London og Cambridge. Du var model for danske couturehuse dengang der stadig var kjolesaloner til, og da det holdt op, skiftede du spor og blev ansat på Berlingske Tidende i 1979, først som journalist, senere som moderedaktør. Så Børsen, Bo Bedre, TV-programmer om mode og om kærlighed, du var protektor for Kjøbenhavns Tilskærerakademi, du har skrevet bøger (guidebogen »Mit Paris« har jeg slidt op, og jeg tænker på dig hver gang, jeg ser de lilla stole i Rue de Buci), har bloggen Lottes Linjer og er ved at forberede næste bog. Og nå ja, så har du også to børn – som du fik, så det passede med livet som model – og seks børnebørn.

Du er et af de flittigste mennesker jeg kender, og den, der stadig møder hvert eneste øjeblik med begejstring og en tro på, at netop det her vil vise sig at være fantastisk. Det er en god lære at tage med sig.

Ansvarlig for sit eget liv

Men allermest er jeg taknemmelig for, at du har vist mig, at man selv er ansvarlig for, hvad ens liv bliver til. Man kan selv vælge, hvad man får ud af det. Om man vil sidde artigt og smile, mens man langsomt forbitrer indeni, dit liv har heller ikke været lutter dans på roser, men du har kæmpet videre, for man har jo et valg: Vil man have så meget ud af livet som muligt eller er man ligeglad med, hvordan man bruger tiden? Som da vi for mange år siden var i Nordspanien, kan du huske det? Med et program fra helvede, hvor vi kørte og kørte og kørte i minibus i timevis med sure guider, der hersede os gennem små fabrikker. Da det gik op for os, nej nok mest for dig, at vi ikke ville få set kirken i Santiago de Compostela, hvor vi boede, stak vi af fra programmet og blev væk en time for længe. Alt andet, der skete på den tur, har jeg glemt, men synet af kirken i aftensol glemmer jeg aldrig. Sammen med fornemmelsen af, at man skal insistere på altid at være nysgerrig og få set det, der er rundt om det næste hjørne. Gerne mens man er ordentligt klædt på.

Tillykke med fødselsdagen, Lotte. Må den blive nøjagtig lige så fantastisk, som du selv er.

Kærlig hilsen

Sarah