Regeringen risikerer at skulle finde den store tegnebog frem og formulere ganske mange stillingsopslag, når arbejdet med at flytte 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen går i gang.
Alene flytningen af omkring 392 medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen fra København til Sønderjylland kommer ifølge styrelsens egne beregninger til at løbe op i små 184 millioner kroner fra 2016 til 2019. Dertil kommer, at kun 15 pct. af de 392 medarbejdere vil sige ja til at flytte.
Desuden vil det – ifølge NaturErhvervstyrelsens beregninger – efter 2019 årligt koste godt 30 millioner kroner ekstra i en slags dobbelt husholdning at flytte dele af styrelsen til Augustenborg og Tønder, mens resten af den forbliver i København.
Beregningerne er NaturErhvervstyrelsens foreløbige skøn over de økonomiske og personalemæssige konsekvenser af udflytningen. Dermed er styrelsen en af de første statslige arbejdspladser til at komme med et bud på, hvad det kan koste at flytte bare dele af en enkelt af dem fra hovedstaden til provinsen.
Berlingske har fået aktindsigt i Natur-Erhvervsstyrelsens vurdering, hvori det også »bemærkes, at der vil være tale om et trecifret milionbeløb til renovering af Augustenborg«. Et beløb, som Bygningsstyrelsen ifølge vurderingen skal betale.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) kalder tallene fra NaturErhvervstyrelsen for »meget foreløbige skøn«.
»Vi snakker om mange arbejdspladser, og derfor vil tallene også blive forholdsvis høje. Jeg er helt med på, at det ikke er en gratis omgang at flytte statslige arbejdspladser ud. Det har økonomiske omkostninger. Men det er en politisk prioritering, som vi ønsker den,« siger ministeren: »Jeg mener, det er det hele værd. For mig handler det om, at vi skal sørge for statslige arbejdspladser i hele landet. Jeg tror, det påvirker tænkningen, og det er vigtigt, at vi får tænkt alle egne af landet ind i de politiske beslutninger, vi træffer.«
Hun erkender, at »statslige arbejdspladser i sig selv ikke giver ekstra arbejdspladser«.
Regeringen har foreløbig afsat 400 mio. kr. til de statslige udflytninger næste år.
Ifølge IT- og økonomidirektør i Natur-Erhvervstyrelsen Emil Fannikke Kiær, »kan man ikke kan gøre sådan noget her og flytte så mange mennesker, uden det får nogle konsekvenser på den korte bane«.
»Det kan være sådan noget som sags-behandling, vi kommer til at bruge længere tid på,« siger han og tilføjer, at styrelsen vil forsøge at gennemføre flytningerne »så lempeligt som muligt«.
450.000 kr. i gennemsnit
Ifølge vicedirektør i tænketanken Kraka Jens Hauch ser beregninger fra NaturErhvervstyrelsen »rimelige ud«. Han henviser til, at den umiddelbare, gennemsnitlige pris pr. medarbejder på omkring 450.000 kr. for flytningen de kommende fire år »svarer meget godt til«, hvad det i 2004 kostede af flytte Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg. Tallene »bekræfter, at det bliver dyrt med den statslige udflytning«, siger han.
»Givet, at vores statsbudget er forholdvis presset, kunne vi måske bruge pengene på andre og bedre måder. Det er en stor udgift, og det er højst tvivlsomt, hvad vi får ud af det af vækst,« mener Jens Hauch:
»Hvis vi tager de her beregninger som en slags retningspil for udflytningerne, så kommer regeringen til at mangle en væsentlig finansiering, fordi den sætter prisen pr. udflyttet medarbejder til 100.000 kr.«
Selv om Jens Hauch tvivler på, at udflytningen vil skabe lokal, økonomisk vækst, kan den sagtens have andre værdier.
»Effekten på lokal, privat beskæftigelse er ret central for, om man skaber vækst. Men fra de hidtidige erfaringer med udflytning lader det ikke til at have den store effekt på den private beskæftigelse,« fortæller han:
»Men måske vil man det som i Norge, hvor man aktivt arbejder på at fasholde folk ude i landet, selv om det er forbundet med en omkostning.«
Jens Hauch går så langt som til at vurdere, at udflytningen af de 3.900 statlige arbejdspladser kan skade den samlede vækst i Danmark.
For det første, fordi eventuelle lokale, positive effekter modvirkes af tilsvarende negative effekter i hovedstadsområdet. For det andet, fordi den såkaldte samlokaliseringseffekt risikerer at forsvinde, når styrelser og dermed myndigheder, eksperter og beslutningstagere bliver spredt.
Kun 15 procent af medarbejderne i Natur-Erhvervsstyrelsen skønnes at flytte med til Sønderjylland. Betyder det, at der opstår dét, der bliver kaldt »brain drain«?
»Det kan der. I en periode kan der være et produktivitetstab i form af bl.a. tabte kompetencer. Men om det er midlertidigt eller permanent, det er ikke til at sige,« vurderer Jens Hauch.