Selskabet har været omfattet af stor interesse blandt private investorer i Danmark efter udnævnelsen af Kåre Schultz som ny topchef. Reference til hans indsats i Novo Nordisk og Lundbeck gav danskere et forspring i vurderingen af perspektivet for en genrejsning af Teva, der var havnet i en mærkværdig form for afsporing og kriselignende situation.

Kåre Schultz er kendt for stringent evne til ledelse af driften i medicinindustrien, mens hans evner til at træffe eminente valg af langsigtede satsninger i produktudvikling er et åbent spørgsmål. Hos Teva drejer det sig netop om styring af driften og integration af (for) store tilkøb. Nu er der gået to kvartaler, og selskabet er ved at finde retning og mening efter et vakuum, men indgrebene er dybe. Cirka 14.000 af 52.000 medarbejdere skal fjernes, og de første 8.370 er allerede væk.

Teva ekspanderede sig ud i en krise

Fadæsen var købet af den store generiske konkurrent Actavis, der blev gennemført 2. august 2016. Prisen på 39 mia. dollar fik gælden til at eksplodere fra netto 1,5 mia. dollar i 2015 til 33,9 mia. dollar ultimo 2016. Tallet er nu nedbragt til 28,4 mia. dollar.

Teva havde tilsyneladende ingen konkrete planer for integrationen og det overlap, der opstod som følge af opkøbet. Ledelsen kom ud i en krise, og bestyrelsens formand måtte selv overtage jobbet som topchef, indtil Kåre Schultz blev ansat som turnaround-specialist med mandat til at bringe koncernen på fode igen.

Aktiekursen fik et afgørende dyk i august sidste år, hvor den høje udbyttebetaling blev skåret ned. På jævnt dansk: Tilliden hos långiverne skulle forbedres og kom i første række.

Et andet og dybere problem udvikler sig samtidig, nemlig modgang for selskabets afgørende originalvare-produkt, Copaxone (sklerose), hvor patentbeskyttelsen delvis er bortfaldet. Indtjeningen i USA presses af denne udvikling, som selskabet prøver at bremse mest muligt.

Et smalt sortiment af egne produkter udgør en svaghed. Det store håb er Fremanezumab, der er under godkendelse i USA med mulighed for accept i år, mens det i EU påregnes at kunne ske i første halvår 2019. Der er tale om et nyt produkt med brug af injektion angående permanente problemer med migræne. Teva satser voldsomt på projektet og har købt en »voucher« for 150 mio. dollar, som kan fremskynde sagsbehandling hos de amerikanske myndigheders Food and Drug Administration (FDA). Et positivt udfald ved et møde om en måned kan få stor værdi, og omvendt vil det udløse et chok, hvis dette interessante produkt rammes af et stop.

Oven i de anførte udfordringer er der indtrådt en generel skærpelse af markedsforholdene for udbydere af generiske produkter i USA. Det skyldes myndighedernes ønske om lavere priser og koncentration blandt indkøbsorganisationerne for medicin, hvorved de står stærkere over for producenterne. Teva prøver ligesom de andre firmaer at komme først med en kopi ved patentudløb, da man så tildeles 180 dages eksklusivitet af FDA. Det er en snedig vej til at få gang i konkurrencen. Tempoet er så højt, at retssager om brud på rettigheder er en del af spillet og fast udgiftspost i regnskabet.

Indgreb og mål tre-fem år frem

Koncernen er i gang med en strømlining, hvor man vil trække sig ud af urentable produkter og markeder samtidig med at produktionen effektiviseres. Indsatsen med at lancere nye generiske produkter koncentreres, og der skal satses på »biosimilars«, altså avancerede produkter (GLP-1-kopi af Novo Nordisks Victoza-middel er således i spil).

Der satses også på inhalering som metode, idet Teva står godt i segmentet for åndedrætsmedicin. Centralnervesystemet og kræftbehandling er de to andre kerneområder for udvikling af nye projekter. En oprydning ser ud til at være på vej i selskabets pipeline, og det kan føre til frasalg eller aftaler med partnere.

Den anden vej rundt er opkøb af R&D-projekter, men det er neddroslet. Ressourcerne skal bruges på de igangværende aftaler med partnere, som tegner godt. Fokus er at få mest muligt ud af pengene på kort sigt, og så må Teva vente på bedre tider, før der på ny skrues op for produktudviklingen.

Målet er i løbet af tre-fem år at præstere en EBIT-overskudsgrad på mindst 27 % med en høj konvertering til frit cashflow. Nettogælden målt i forhold til brutto-cashflow (EBITDA) ligger på 4,6 gange, og det skal nedbringes til maksimalt tre gange. Disse normer gælder for Non-GAAP-tal, dvs. korrigeret for særlige poster. I skemaet viser vi de faktiske GAAP tal, hvor store nedskrivninger og udgifter til omlægninger trækker ned.

De modige køber nu

Odds er gode for succes. Man arbejder i en branche med stor efterspørgsel og barrierer for at trænge ind. Netop det søger selskabet jo at udnytte med sine kopiprodukter, som gør akkurat det samme – blot på et lavere prisniveau. Det største problem er modvinden i USA for både generiske produkter og Copaxone. En spændende upside-mulighed ligger lige foran: godkendelsen af Fremanezumab i USA og kort efter i EU. Det kan tilføje et særdeles værdifuldt produkt.

Aktien (23,3 dollar) kørte i grøften for et år siden og er fortsat ikke nået tilbage på 30 dollar-niveauet. Guidance for indtjeningen pr. aktie (Non-GAAP) er 2,55-2,80 dollar, hvilket udtrykker den normale indtjening. Når alt indregnes (GAAP) forventer vi dog kun et tal på 1,1 dollar. Her indgår også særlige indtægter, hvor en erstatning fra sælgerne af det opkøbte selskab Rimsa i Mexico er det mest spektakulære indslag.

Modige investorer køber aktien nu – før afgørelsen om Fremanezumab. De forsigtige venter på afgørelsen.