De 389 familier i andelsboligforeningen Grøndalsvænge tabte torsdag 21. august første runde, da et flertal i Borgerrepræsentationen besluttede at fastholde en 100 år gammel servitut, der bestemmer, at andelshaverne aldrig må have nogen fortjeneste på deres grunde.
Siden 2004, hvor Grøndalsvænge betalte kommunen 80 millioner kroner for at blive fri af en tilbagekøbsklausul på grundene, har foreningen ellers ladet værdierne stige i takt med Skats offentlige vurdering af grundene, der nu lyder på 508 millioner kroner. Men med servitutten i hånden fastholder kommunen, at værdien af grundene blot er 115 millioner kroner. Grøndalsvænge har dog de seneste ti år betalt ejendomsskat af Skats vurdering, og derfor må de have pengene tilbage, mener Jakob Næsager.
»Man kan jo ikke med den ene hånd sige, at beboerne kun må sælge til den lave pris, og med den anden hånd, at de skal beskattes af den fulde pris. Det ville være dobbeltmoralsk og hyklerisk. Derfor må de jo nødvendigvis skulle have penge tilbage,« siger Jakob Næsager. Beregninger fra Grøndalsvænge selv viser, at det drejer sig om omkring 130 millioner kroner, og Jakob Næsager har forelagt beløbet for en medarbejder i Skat, som bekræfter, at beløbet lyder realistisk.
»Derfor vil jeg nu under budgetforhandlingerne lægge op til, at de her omkring 130 millioner kroner anstændigvis skal betales tilbage. Det kræver først og fremmest, at vi får fastslået, hvad foreningen har betalt i ejendomsskat. Så det må økonomiforvaltningen regne igennem, om nødvendigt med hjælp fra Skat, og så må det jo regnes ind i kommunens budget for 2015, at vi finder de penge, der skal til, for at vi kan aflevere det, der ikke er vores,« siger Jakob Næsager og tilføjer:
»Kommunen går jo nidkært til den og kræver pengene tilbage, hvis det er kontanthjælpsmodtagere eller boligstøttemodtagere, der har fået penge, som de ikke er berettiget til. På tilsvarende vis må det jo være, når kommunen selv får penge, som den ikke er berettiget til.«Som tidligere beskrevet i Berlingske er hele sagen om Grøndalsvænge meget kompleks, idet der blandt andet er udsigt til et hav af retssager mellem tidligere købere og sælgere af andelsboliger i Grøndalsvænge. En eventuel tilbagebetaling af ejendomsskat bliver heller ikke helt ukompliceret, vurderer advokat Erik Øvlisen fra Forum Advokater i Roskilde.Således vil en udlodning af de tilbagebetalte penge til andelshaverne betyde, at andelshaverne skal beskattes af pengene, siger han. Alternativt kan foreningen bruge pengene til at nedbringe gæld og sætte den månedlige boligafgift ned i stedet, men det vil i så fald binde beboerne til foreningen i en længerevarende periode, hvis de vil have fuld udnyttelse af tilbagebetalingen.
Andelshaverne i Grøndalsvænge håber, at skatteproblematikken slet ikke bliver aktuel, fordi kommunen med det gode eller det onde frafalder servitutten. Hvis det skal være på den onde måde, har en gruppe andelshavere i foreningen forberedt et søgsmål med et krav om, at servitutten frafaldes, og at der ellers betales erstatning til alle andelshavere, der efter deres mening lider et tab.
Søgsmålet beløber sig til over en halv milliard kroner, hvis samtlige andelshavere tælles med.
I øjeblikket har omkring halvdelen af andelshaverne tilsluttet sig det forberedte gruppesøgsmål, som er indgivet til Østre Landsret, ligesom ansøgningen om at få lov til et gruppesøgsmål med fri proces ligger hos Civilretsstyrelsen, oplyser en af initiativtagerne, Martin Speiermann.
Ved en ekstraordinær generalforsamling 2. september skal andelsforeningen endeligt beslutte, om den vil sige ja til kommunens løsningstilbud, eller om den skal effektuere søgsmålet, inden forældelsesfristen indtræder 7. september.
