Et kommunalt oprør ulmer blandt Venstre-borgmestre i Jylland.

Stik imod statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) storstilede planer om et »Danmark i bedre balance«, med udsigter til vækst og arbejdspladser i kommuner, frygter en stribe borgmestre nu, at et forslag, der vil centralisere erhvervsfremme-opgaver, er på vej fra regeringen.