»Vi vil vise, at vi ikke finder os i hvad som helst. At der stadig findes patrioter i Tyskland«, siger Knut Hermann til Berlingske.

Denne råkolde onsdag aften, mindre end 48 timer efter attentatet på julemarkedet ved Gedächtniskirche i Berlin, er han sammen med godt 400 andre Merkel-kritikere mødt frem foran Kanzleramt i hjertet af Berlins regeringskvarter, hvor borgerbevægelsen Ein Prozent har arrangeret en »mindehøjtidelighed for angrebets ofre«.

En ældre dame uddeler klistermærker med påskriften »Merkel skal væk«, mens andre demonstranter har medbragt skilte med tekster som »Regime change now« og »Defend Berlin«.

Bag politiets afspærring er en lille gruppe sortklædte moddemonstranter dukket op:

»Alternative für Deutschland er racister. Nazi-propaganda.«

»Terrorstøtter, terrorstøtter,« lyder det taktfast fra Knut Hermann og de andre demonstranter, mens de venter på taler fra blandt andre Björn Höcke og Alexander Gauland, to af Merkels mest fremtrædende modstandere fra højrepartiet Alternative für Deutschland (AfD).

Merkel under pres

Mens tysk politi onsdag aften ledte på højtryk efter en afvist asylansøger af tunesisk oprindelse, som mistænkes for at stå bag juleattentatet i Berlin, blæser Angela Merkels kritikere til angreb på kanslerens omstridte flygtningepolitik.

»Presset på Merkel er naturligvis øget på grund af de dramatiske begivenheder,« siger Albrecht von Lucke, der er redaktør på tidsskriftet Blätter für deutsche und internationale Politik, til Berlingske.

»Og det bliver ikke bedre af, at Merkel allerede i et vist omfang har leveret en række flygtningepolitiske indrømmelser,« siger Lucke med henvisning til CDUs nylige partikongres, hvor kansleren lovede skeptiske partimedlemmer, at flygtningekrisen i efteråret 2015 under ingen omstændigheder må få lov at gentage sig.

At Merkel også frygter for de politiske og samfundsmæssige konsekvenser af mandagens attentat blev tydeligt, da hun tirsdag erklærede, at det vil »være særligt svært for os alle«, hvis gerningsmanden viser sig at være en flygtning.

Angrebet i Berlin skal ikke misbruges politisk, lød det fra en lang række tyske politikere umiddelbart efter mandagens begivenheder. Ikke desto mindre er debatten om Tysklands udlændingepolitik og Merkels eventuelle ansvar for de blodige begivenheder ved at nå kogepunktet. Hos det indvandrings- og islamkritiske Alternative für Deutschland har man ikke forsømt anledningen til at øge presset på Merkel ved på ny at fremsætte krav om akutte udlændingestramninger.

»Radikal islamistisk terror har ramt os lige i midten af Tyskland,« lød det i en erklæring fra AfD-chefen Frauke Petry.

»Det er ikke blot et angreb på vores frihed og vores måde at leve på, men også på vores kristne tradition. Tyskland er delt i spørgsmålet om indvandring. Men terroren vil forene os. Disse terrorister er gudløse mennesker.«

»Merkels døde«

Onsdag meddelte politiet i München, at man i øjeblikket undersøger muligheden for at rejse tiltale mod Petrys samlever, AfD-europa-parlamentarikeren Marcus Pretzell, der på det sociale medie Twitter umiddelbart efter angrebet betegnede ofrene som »Merkels døde«. Ifølge politiet i München kan der i henhold til straffeloven være tale om en ærekrænkende udtalelse.

I løbet af 2016 har Alternative für Deutschland med en nådesløs kritik af kansleren og hendes udlændingepolitik opnået tocifrede stemmetal ved en række delstatsvalg. I dag er partiet repræsenteret i landdagen i 10 ud 16 delstater. Næste år står Tyskland foran flere afgørende valg. Til maj afholdes der delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen, mens tyskerne går til forbundsdagsvalg i efteråret 2017.

Kendere af tysk politik tvivler ikke på, at AfD kan skabe alvorlige vanskeligheder for Merkel forud for næste års valg.

»Man kan forvente, at Alternative für Deutschland vil drage politisk fordel ved hvert et angreb,« lyder en analyse på websitet Eurointelligence.com, der drives af den fremtrædende tyske økonom og kommentator Wolfgang Münchau.

»I takt med debattens videre forløb kan man også forvente, at nervøsiteten breder sig internt i CDU og CSU, hvor et flertal er imod regeringens politik, men stadig støtter Merkel af taktiske grunde, fordi hun er den kandidat, der har de bedste chancer for at vinde.«

Kræver asylloft

Mens kritikken fra Alternative fra Deutschland i et vist omfang var forventelig, må Merkel og hendes støtter i CDU ligeledes indstille sig på fornyede spændinger med søsterpartiet CSU. I Bayern har de tragiske begivenheder i Berlin nemlig udløst højrøstede krav om en radikal kursændring i den tyske indvandringspolitik.

»Vi skylder ofrene, de pårørende og den samlede befolkning at gentænke og justere hele vores indvandrings- og sikkerhedspolitik,« sagde CSU-formanden Horst Seehofer, der i kølvandet på flygtningekrisen i efteråret 2015 gentagne gange har krævet et asylloft for Tyskland.

Seehofer har tidligere truet med, at CSU ikke vil deltage i en eventuel regeringsdannelse, hvis ikke kravet om et asylloft bliver en del af regeringsgrundlaget.

Indtil videre afviser flere højtstående CDU-politikere Seehofers fremstød.

»Selv et asylloft kan ikke garantere, at der kun findes fredelige sjæle blandt flygtninge,« siger CDU-viceformand Julia Klöckner ifølge Spiegel Online.

Merkels problemer

Selvom Merkels mest bidske kritikere ofte betegner kanslerens udlændingepolitik som en åben dør for flygtninge og migranter, der vil til Tyskland, har regeringen i Berlin i løbet af det sidste år løbende gennemført en række udlændingepolitiske stramninger. Blandt andet har kansleren forbedret myndighedernes muligheder for hurtig hjemsendelse af afviste asylansøgere. Samtidig har Østrigs samarbejde med en række balkanlande om at lukke den såkaldte »balkanrute« også gjort livet lettere for kansleren.

Merkels situation bliver imidlertid ikke nemmere af, at hun indadtil er presset til at fremstå stadig mere håndfast i omgangen med flygtninge og migranter, mens hun i EU-regi presser på for en tvangsfordeling af flygtninge, som er særdeles upopulær i de øvrige EU-medlemslande.

»Merkel er for længst begyndt at føre en anden flygtningepolitik,« mener Albrecht von Lucke, der dermed ikke forudser et væsentligt kursskifte i forhold til udefrakommende flygtninge og migranter efter mandagens begivenheder.

»Hendes reelle problem angår de mennesker, der allerede er her. Både hos CSU og Alternative für Deutschland – og delvist i Merkels eget parti – er der hardlinere med et ønske, der fremover vil præge den tyske valgkamp, om, at man skal sende så mange som muligt hjem hurtigst muligt. Og det er det ønske, der kan skabe betragtelige problemer for Merkel.«

I vinterkulden foran Kanzleramt er Knut Hermann overbevist om, at Merkel ikke vil lytte til demonstranternes budskab. Men det er heller ikke afgørende, siger han til Berlingske: »Det vigtigste er, at budskabet bliver hørt af befolkningen.«