Mediechefen Lars Munch, der var chef for Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, læser muligvis ikke papiraviser. Han skal være bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus. Han skulle derfor flytte kontor, men i det var der kun en MacBook og et par stykker papir. Ingen bøger? Det oplyses, at det var denne Lars Munch, der sammen med den afgående formand, Jørgen Ejbøl, fik ideen om at slå Politiken og Jyllands-Posten sammen. Det er en fusion af kulturradikalisme og kulturkonservatisme. Kan man det? Ja, økonomisk integration fører ifølge teorien til kulturel integration. De to aviser er ved at konvergere: Det ses tydeligt. Præsterne er smidt ud af JP. JP har de røde Lars Olsen og Bettina Post, mens Politiken har ansat den førende kritiker af kulturradikalismen, Rune Lykkeberg. Vi har med andre ord fået en avis, der afspejler Den nye Midte, dvs. SR. Ak, ja. I dag læser de kulturradikale Jyllands-Posten.