Det var ikke mindst Steinbecks stærke sociale forståelse og hans potente prosa, der udløste Nobelprisen i litteratur i 1962. Hans genudgivne roman, »Mus og mænd«, er ligesom den allerede udgivne »Perlen« fine, tidlige eksempler på begge dele.
I »Mus og mænd«, der er fra 1937, møder vi de omvandrende landarbejdere George og Lennie, der i 1930ernes Californien går fra sted til sted for at tjene nok til at overleve. De er som mange andre amerikanere på den tid ofre for den store økonomiske depression.
Del:
