Hun er Folketingets måske rødeste kort, men hun kalder til kamp for de borgerlige frihedsrettigheder.

Efter ni år med VK-regeringen er borgernes grundlæggende rettigheder over for staten trængt af terrorpakken, tuneserloven, øget overvågning og mange andre stramninger, mener Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Derfor vil hun have en eventuel socialdemokratisk ledet regering til at gennemgå lovgivningen og helst rulle stramningerne tilbage.

»Frihedsrettighederne er fundamentet for et godt samfund. Det skal hænge sammen med de sociale rettigheder. Men frihedsrettighederne er fuldstændig afgørende,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Faktisk har det overrasket den unge venstrefløjspolitiker, at hun er endt med at forsvare rettighederne sammen med den borgerlige tænketank Cepos.

»Jeg troede, jeg skulle bruge al min tid på ulighed. Men jeg synes, jeg bruger rigtig meget tid på at forvare de borgerlige frihedsrettigheder,« siger den 26-årige folketingspolitiker, da Berlingske Tidende møder hende til en snak om den næste epoke i dansk politik på en solbeskinnet sommerdag i Bibliotekshaven på Slotsholmen.

Enhedslisten vil have undersøgt, hvad de love, der menes at have begrænset den personlige frihed, har haft af konsekvenser. Og så ønsker partiet at indføre en såkaldt »solnedgangsklausul« på al ny lovgivning, der kan indskrænke den personlige frihed. Det skal betyde, at lovgivningen kun gælder et vist antal år, hvorefter man kan »genvedtage« lovgivningen, hvis der stadig er politisk flertal for det.

Tilbagerulning

»Jeg kan ikke komme i tanke om nogen privatiseringer, som har været en god idé. Men det er klart, at noget af det, der virkelig er afgørende her og nu, det er, at aktierne i DONG ikke bliver solgt, og at man holder op med at drive det som en virksomhed, som ifølge loven kun skal tænke på, hvad der giver profit her og nu. Det giver ikke mening ud fra et fælles perspektiv, det giver ikke mening i et klimaperspektiv. Det giver kun mening, hvis målet er at tjene penge her og nu. Og det er ikke altid målet at tjene penge her og nu,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Tror du grundlæggende ikke, at konkurrence får mennesker til at være mere effektive?

»Det vil jeg ikke afvise,« svarer Johanne Schmidt-Nielsen efter en tænkepause på 14 sekunder.

»Men jeg tror ikke på, at konkurrence er det eneste, der får os til at være effektive, eller at det at tjene penge her og nu er det eneste, der får os til at være effektive. Sundhedssektoren er et godt eksempel. De sygeplejersker styrter, styrter, styrter rundt. Løber hurtigere, end de kan holde til. De tjener altså ikke flere penge, jo hurtigere de løber. De knokler, fordi de synes, det er vigtigt, det de laver,« siger hun.

Tror du, det ville være billigere for Danmark, hvis vi genindførte de her monopoler, du vil genindføre?

»Ja, det tror jeg. For den enkelte dansker, ja. Og jeg tror også, vi kunne få bedre løsninger på kollektiv transport og på enegergiforsyningen for eksempel«.

Var det et bedre samfund under Anker Jørgensen?

»I virkeligheden vil jeg sige, at Natasjas sang »Giv mig Danmark tilbage« er en god sang. Og jeg tror, at den taler til mange, fordi de synes, der er sket så meget skidt under Pia Kjærsgaard og Anders Fogh. Men det er ikke sådan, at jeg står op om morgenen og drømmer om Danmark i gamle dage. Vi skulle gerne fremad,« siger Johanne Schmidt­-Nielsen.

Mangfoldighed

Fremtidens drømmesamfund er for Johanne Schmidt-Nielsen et mere lige samfund. Et sted, hvor mangfoldigheden blomstrer.

»Jeg tilstræber lighed, fordi jeg mener, at det skaber frie liv ikke at være afhængig,« siger hun.

Netop derfor understreger Johanne Schmidt-Nielsen da også, at frihed ikke som begreb er forbeholdt de borgerlige. At frihedsrettighederne trods deres liberale rødder ikke hører blå blok til. Frihedskampen er rykket mod venstre.

»Moderne frihedskæmpere er røde. For det giver frihed at vide, at hvis jeg bliver syg, så får jeg hjælp,« siger hun og revser også de borgerlige for at svigte frisindet og åbenheden.

»Jeg har også hørt borgerlige sige, at det er dem, der står for det sprælske og det mangfoldige. Helt ærligt, det er den borgerlige regering, som har haft som hjertebarn at lukke Christiania. De vil ikke adskille kirke og stat. Det er der ikke meget frihed over. De vil af uransagelige årsager holde fast i, at ægteskab er for mand og kvinde. Det er der fandme ikke meget frihed i,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Fællesskab kan jo også begrænse frihed. Fællesskab kan jo også diktere en bestemt måde at gøre tingene på, som det enkelte individ måske ikke har lyst til?

»Der er selvfølgelig nogle grænser. Det er for eksempel ikke frihed at volde skade på andre mennesker. Søren Krarup (DF) mener jo, at vi tager forældrenes »opdragelsesmandat« fra dem, når vi siger, at de ikke må slå deres børn. Og det er rigtigt, frihed er ikke frihed til at slå sine børn,« siger Johanne Schmidt­Nielsen.

Er frihed ikke også, at man selv bestemmer over de penge, man tjener?

»Jeg synes, at vi skal have en fælles infrastruktur i vores samfund. Jeg synes, vi skal have togskinner, og jeg synes, vi skal have busser at køre i. Og jeg synes, at vi skal have fælles hospitaler, vi skal have børnehaver. Og det kræver, at man betaler skat. Så kan du indrette det skattesystem på forskellige måder. Dér synes jeg, det er mest rimeligt, at de, der tjener mest, betaler mest,« siger hun.

Hvor meget skal man aflevere i en fælles kasse?

»Det vil jeg ikke sætte procent på, og det kommer i øvrigt an på, hvad man tjener. Og på hvad vi har brug for. Vi skal ikke opkræve skat bare for at opkræve skat. Vi skal opkræve skat, fordi vi har brug for penge til nogle fælles løsninger. Og grunden til, at vi har brug for pengene, er, at det skaber frihed. For ulighed skaber ufrihed,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og henviser til kvindernes økonomiske ligestilling, der, trods en lønforskel mellem kønnene på omkring 18 procent, er i bedring.

»Den økonomiske ulighed mellem mænd og kvinder har historisk gjort kvinder ufrie, fordi de var bundet til deres mænd,« siger hun.

Genopretning

Efter et forår, der har stået i genopretningsplanernes og de økonomiske spareplaners tegn, mener Johanne Schmidt­-Nielsen, at den politiske debat har ændret kurs. At værdidebatten har talt sig selv ihjel, fordi riget fattes penge, og borgerne har indset, at hårdere straffe ikke nødvendigvis er svaret på alt. Også i Enhedslistens lejr ønsker man genopretning.

»Desværre kommer vi til at være i en periode, hvor der står genopretning på dagsordenen. Det er trist, at skulle bruge sin tid og sine kræfter på at rette op på fejl. Men her og nu står den på genopretning,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og laver vilde fagter med armene.

»Når jeg siger genopretning, så betyder det selvfølgelig at få økonomien til at hænge sammen. Hullet i kassen skal lukkes. Men det betyder også, at ulighedskurven skal knækkes. At få styrket den frihed, det giver at leve i et samfund, hvor man ved, at hvis det går galt, så er der nogle, der hjælper én,« siger hun.

Den nye epokes sammensmeltning af den økonomiske debat og værdidebatten giver ifølge Johanne Schmidt­Nielsen væsentlige muligheder for venstrefløjen.

»Det her med at økonomien er blevet værdipolitik betyder, at vi diskuterer fordeling. Og det at diskutere, hvem der skal betale regningen er jo også at diskutere, hvordan ressourcerne skal fordeles i samfundet,« siger hun.