Skyerne trak sig sammen, blæsten rejste sig, regnen begyndte at tromme, og Thor buldrede i det fjerne. Johanne Schmidt-Nielsen havde sin egen og naturens dramaturgi på plads, da hun entrede scenen på Folkemødet for at holde sin tale som politisk ordfører for Enhedslisten. Hun evner at få alle dage til at ligne 1. maj, også denne 13. juni, da hun flammede om den lille mand mod de store, uordentlige virksomheder. Talen ramte sit publikum rent, og Johanne Schmidt-Nielsen høstede det ene bifald efter det andet.
Nyhedsværdi - 3 stjerner.
Johanne Schmidt-Nielsen blæste til angreb på Danish Crowns opførsel på Bornholm. Det er, hvad vi kalder en holdningsnyhed - en nyhed, der bygger på en holdning - i modsætning til politiske udspil, hvor man bebuder handlinger.
Retorik - 4 stjerner.
Johannes Schmidt-Nielsen rammede elegant sin tale ind med bornholmeren og arbejderforfatteren Martin Andersens Nexø fortælling om Pelle Erobreren og Lassefar, den lille mand, der drømte, men mødte den barske virkelighed i form af arbejdsgiverne. Derfra var springet til Danish Crown let og ubesværet, og publikums gunst var vundet. Johanne Schmidt-Nielsen formåede også at få et dagligdags ord som "selskabsskattelettelse" til at lyde dæmonisk. Det er det måske også i det selskab.
Gennemslagskraft - 5 stjerner.
Da jeg nåede til fem klapsalver undervejs, og endda hørt begejstret hujen undervejs, opgav jeg at tælle videre. Johannes Schmidt-Nielsen havde allerede vundet klart i klappometer-konkurrencen imod de partiledere, som hidtil havde været på scenen. Jeg har det med at blive irriteret over hendes permanente indignation i stemmen, men det har hendes tilhørere tydeligvis ikke. De kunne lide, hvad de hørte. Der var ikke så mange af dem, men de var klippefaste.
Humor - 1 stjerne.
Publikum grinte, da hun sagde, at hun ikke en eneste dag var vågnet op og havde drømt om at få Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Det var åbenbart sjovt. Ellers var der ikke skyggen af humor i talen. Det er måske også svært at være sjov og sur på samme tid.