»Det jødiske samfund er en stor og integreret del af det danske samfund. Vi kan ikke undvære jer. I er en vigtig del af det danske samfund, og I står ikke alene.«

Sådan lød det fra statminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun søndag formiddag besøgte den jødiske synagoge i Krystalgade, hvor den 37-årige Dan Uzan, medlem af Mosaisk Troessamfund, få timer forinden var blevet skudt og dræbt, mens han bevogtede indgangen til en jødisk konfirmationsfest.

Selv om det jødiske samfund i Danmark aldrig har talt flere end ca. 8.000 mennesker – til sammenligning er der i dag ca. 200.000 muslimer i Danmark – har danske jøder og danskere af jødisk oprindelse gennem flere hundrede år sat deres tydelige præg på samfundet – på erhvervsliv, videnskab, politik og ikke mindst kultur.

F.eks. den verdensberømte danske fysiker Niels Bohr, fremtrædende forretningsfolk som tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung, der grundlagde Den Hirschsprungske Samling, og Mendel Levin Nathanson, der i 20 år var Berlingskes redaktør, politikere som Herman Bing, der tillige var medstifter af dagbladet Politiken, og i nyere tid skatteminister Isi Foighel (K) og trafikminister Arne Melchior (CD).

På kulturens område findes en perlerække af store navne fra humoristen Victor Borge, sangerinden Raquel Rastenni og forfatteren og instruktøren Sam Besekow til musikfamilien Koppel, teaterinstruktør og tidligere skuespilchef Emmet Feigenberg, filminstruktøren Susanne Bier og trommeslager og »X Factor«-dommer Thomas Blachmann.

Der har været jøder i Danmark i flere end 400 år. De første kom formentlig hertil i begyndelsen af 1600-tallet. Det var typisk rige jøder fra Tyskland, men efterhånden kom også forfulgte og forhutlede østeuropæiske jøder, der efter pogromer i Rusland og Polen flakkede om på Europas veje.

1651 udstedte Frederik III den første forordning om jøder i Danmark, i 1684 blev Det Mosaiske Troessamfund i København grundlagt, og få år senere blev den første rabbiner ansat. I 1693 blev den første jødiske begravelsesplads grundlagt i Møllegade på Nørrebro.

Senere kom cirka ti andre til rundt om i landet, senest Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København, som stadig benyttes. Alle begravelsespladserne kan stadig besøges, da grave og gravsteder efter jødisk tradition aldrig må sløjfes.

Privilegier, men ikke borgerskab

I 1600- og 1700-tallet udgjorde jøderne en ganske lille minoritet, som blev tolereret for deres bidrag til handel og håndværk, muligvis også fordi visse rige jøder havde lånt kongen penge. De kunne få opholdstilladelse, såkaldte privilegier, men ikke borgerskab i Danmark.

Til gengæld havde de forholdsvis stor frihed inden for egne mure. Man havde egen jødisk domstol, skoler, en række synagoger, begravelsesplads og slagtere. Alle officielle dokumenter blev skrevet på hebraisk, og menigheden blev ledet af et råd af ældste.

Nogle jøder bosatte sig i provinsen, bl.a. i byer som Ribe, Fredericia og Nakskov, men de fleste koncentrerede sig i København i kvarteret omkring Læderstræde.

Især de fattige østeuropæiske jøder frembød et meget fremmedartet skue i både fremtoning, påklædning, sprog og temperament og var generelt meget ringeagtede. De blev holdt ude fra alle håndværker- og handelslaug og måtte ernære sig ved småhandel med tobak, metaller, klude og brugte ting, mens de mere velstående jøder fortrinsvis beskæftigede sig med udlån og handelsvirksomhed og blev betragtet som driftige handelsfolk.

Gennem de første 130 år kæmpede de danske jøder en sej kamp for at opnå de samme rettigheder som den øvrige befolkning. Den skelsættende dato blev 29. marts 1814, hvor kong Frederik VI udstedte en forordning, der gav de danske jøder fuld borgerret i Danmark, som dermed blev det første land i Europa, der ligestillede jøder med den øvrige befolkning.

Dermed var en vigtig forudsætning skabt for de følgende 200 års vellykkede integration og assimilation af det jødiske samfund i Danmark. Den kongelige forordning gav ikke bare jøderne ret til at bo, arbejde og uddanne sig på lige fod med danskere.

Den stillede også krav om, at jødiske børn ud over de traditionelle jødiske fag skulle lære dansk og andre fag i skolen, al administration af menigheden skulle foregå på dansk, og den gamle jødiske domstol fik frataget en del af sin magt inden for menigheden.

Flertallet er i dag sekulære

Én af dem, der gik i front, var førnævnte Mendel Levin Nathanson, som allerede i 1805 havde etableret en jødisk drengeskole og i 1810 var med til at stifte Carolineskolen, der fortsat fungerer som jødisk folkeskole.

Han var en stærk fortaler for at modernisere menigheden og tilpasse sig dansk livsform, mens andre ønskede at fortsætte den traditionelle jødiske livsform så uforandret som muligt — en diskussion, der fortsatte i det jødiske samfund op gennem hele 1900-tallet.

I dag er flertallet af de ca. 8.000 danske jøder sekulære og betragter sig selv som 100 procent danske, men mange har stadig en kulturel tilknytning til jødisk liv. Mosaisk Troessamfund har ca. 2.500 medlemmer, men alle danske jøder, uanset tro, kan blive medlem af samfundet.

Redningen af 7.500 danske jøder i oktober 1943 er gået over i historien som et bevis på den tætte samhørighed mellem det danske og det jødiske folk – og selv om nogle historikere har sået tvivl om den danske samarbejdspolitiks betydning for redningsaktionen, har Danmark i efterkrigstiden stået som et af de lande i Europa, hvor jøder har følt sig mest trygge.

Derfor kom det som et chok, da islamistiske terrorister 22. juli 1985 sprængte to bomber i København, den ene ved synagogen i Krystalgade, mens kun et tilfælde hindrede, at en endnu kraftigere bombe blev detoneret ved det israelske flyselskab El Al. At ingen blev dræbt var kun held.

Siden da har synagogen og bygningerne bag den, der i dag rummer et jødisk kulturhus, været spærret inde bag gitter og låste porte. Weekendens skudattentater har ikke gjort de sikkerhedsforanstaltninger mindre nødvendige.

I de seneste år har en tiltagende dansk modstand mod dels den israelske bosættelsespolitik, et forbud mod jødisk slagtning og en meget følelsesladet debat om den rituelle jødiske omskæring af drengebørn sammen med et stigende antal antisemitiske handlinger, chikane og overfald skabt bekymring i jødiske kredse. Og fået et stigende antal danske jøder til at overveje deres fremtidige tilhørsforhold til Danmark.

Men ligesom statsministeren gjorde, var det først og fremmest fællesskabet og sammenholdet, formanden for Det Jødiske Samfund, Dan Rosenberg Asmussen, fokuserede på ved mandagens mindehøjtidelighed for terrorattentatets ofre:

»Vi har siden søndag morgen mødt en utrolig varme i kølvandet på de forfærdelige hændelser. Det er en støtte, der giver os ny styrke,« sagde han.