Det lille, næsten magiske ord »opsving« begynder stille og roligt at blive brugt i nutidssætninger. Beskæftigelsen stiger, ledigheden falder, og en gryende optimisme er at spore i stemmen hos landets økonomer. Nu viser også antallet af jobopslag, at optimisterne har noget at have deres positivitet i.
Andelen af ledige stillinger i den private sektor nåede nemlig i årets første tre måneder det højeste niveau siden 2010, hvor Danmark Statistik begyndte at opgøre andelen, og udgør nu 1,5 procent af alle ledige og besatte jobs tilsammen. I alt er 23.000 stillinger nu ubesatte, og det er næsten 5.000 flere end i samme kvartal sidste år.
»Det er ikke jobfest endnu, men det er en klar indikation på, at det går den rigtige vej,« siger Erik Bjørsted, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hans optimisme deles af Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, der kalder det »endnu et tegn på, at der er kommet gang i de private virksomheder. Det understøtter regeringen, vismændene og andres vurdering af, at vi nu, langt om længe, kan se en stigning i beskæftigelsen i den private sektor.«
Men som bekendt er intet jo så skidt, at det ikke er godt for noget andet - eller omvendt. Særligt, når man taler om økonomi. Og med langt flere ledige stillinger begynder bekymringerne om mangel på arbejdskraft naturligt ofte at melde sig.
»Hvis opsvinget virkelig får fat, skal vi huske, at vi ikke har så mange ledige ressourcer på det danske arbejdsmarked. Vi er faktisk ret tæt på at mangle arbejdskraft i Danmark. Det er jo ikke sådan, at vi har massearbejdsløshed. Så mangelen på arbejdskraft og flaskehalse ligger lige om hjørnet,« siger Henrik Bach Mortensen.
Hans bekymringer deles dog ikke i samme omfang af Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
»Umiddelbart mener jeg ikke, at vi er der endnu. På en lidt længere bane er det klart, at vi har en mistanke om, at vi vil komme til at mangle veluddannet arbejdskraft, at vi kommer til at mangle faglærte. Det er lige en tand for tidligt at snakke om mangel på arbejdskraft, og vi skal også huske, at vismændene skønner, at beskæftigelsen ligger cirka 90.000 personer under sit strukturelle leje,« siger han.
Erik Bjørsted hæfter sig ved, at der på jobformidlingssitet Jobindex, hvor det er muligt at sammenholde antallet af nuværende stillingsopslag med årene før 2010, kun er godt halvt så mange opslåede stillinger som i 2007 og 2008, hvor Danmark for alvor manglede arbejdskraft.
Henrik Bach Mortensen mener dog, at man skal være meget opmærksom på stigningen i Danmarks Statistiks opgørelse.
»Når vi ser en stigning i antallet af ubesatte jobs, så er noget af det vigtigste, at beskæftigelsessystemet kommer til at fungere så effektivt som muligt, således at jobcentrene fanger, hvad virksomhederne har behov for, og at de så sender de ledige i den retning. Og i det lys er det ikke det rigtige tidspunkt at gennemføre regeringens beskæftigelsesreform,« siger han og kalder det risikabelt at lave en reform på det her tidspunkt.
Han anklager regeringen for at svække kontakten mellem jobcentrene, de ledige og virksomhederne. Han advarer om, at beskæftigelsesreformens store fokus på meruddannelse af de ledige i værste fald kan risikere at øge ledigheden.
»Ideen var, at virksomhederne og jobcentrene skulle komme tættere på hinanden. Men det, man nu lægger op til, er, at jobcentrene slet ikke ser de ledige de første seks måneder, fordi de skal melde sig i a-kassen. Det er at undergrave jobcentrenes evne til at få de ledige jobs besat. Et andet hovedproblem er, at uddannelse ikke altid hjælper til at få den ledige i beskæftigelse,« siger han.
Heller ikke her deles holdningen af Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
»Jeg mener, at man lukker øjnene for, at vi har behov for mere kvalificeret arbejdskraft. Behovet for ufaglært arbejdskraft forventes at falde over de kommende år, og hvis vi ikke får opkvalificeret arbejdsstyrken, står vi pludselig og mangler faglærte arbejdere eller personer med en videregående uddannelse. Og der synes jeg faktisk, at sigtet med beskæftigelsesreformen er det rigtige,« siger han.
Der er kommet flest nye, ledige stillinger inden for den sektor, som Dansk Statistik definerer som handel og transport. Her var der i årets første tre måneder 8799 ledige stillinger mod 5918 i samme kvartal året før. Den største andel af ledige stillinger finder man dog information- og kommunikationsbranchen, der er steget fra 0,9 til 2,9 procent.
Helt anderledes er billedet i den ejendoms- og finanssektoren, der kun har 1094 ledige stillinger, hvilket svarer til en andel på 0,9 procent.