Selv om Dansk Folkeparti har været en del af blå blok i mere end 20 år, har støttet flere borgerlige statsministre og gennem tiden har medvirket til store blå reformer med skattelettelser og forringelser af efterlønnen som omdrejningspunkt, så kan partiet ikke længere regnes for et borgerligt parti.

Det mener Liberal Alliances finansordfører, Joachim B. Olsen.

De to partier har igennem længere tid været på kant med hinanden, fordi Dansk Folkeparti ikke bakker op om Liberal Alliances ønsker om historisk store skattelettelser i denne valgperiode. Armlægningen nåede sit foreløbige punktum tirsdag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde meldte ud, at regeringen dropper at indfrie ønsket om en ambitiøs skattereform.

Ifølge Joachim B. Olsen har Dansk Folkeparti siden stiftelsen af partiet for mere end 20 år siden langsomt bevæget sig væk fra sit borgerlige udganspunkt. Bevægelsen er fortsat under Kristian Thulesen Dahls ledelse af partiet, så Dansk Folkeparti i dag har nået et punkt, hvor partiet ikke længere kan kaldes borgerligt.

»DF er ikke længere et borgerligt parti, som jeg ser det. Hvis man ikke vil sænke skatten i en situation, hvor der er et stort råderum i økonomien, og man ikke en gang behøver at lave reformer for at finansiere det, så har jeg svært ved at se, at man er et borgerligt parti,« siger Joachim B. Olsen og uddyber, hvad han opfatter som borgerligt.

»Det er mere end at forsvare nationalstaten. Når man er borgerlig, tager man udgangspunkt i borgeren og det enkelte individ. Der skal være en balance mellem individet og staten. Og den balance er der ikke, når man har verdens højeste skattetryk, og når der er borgere, som afleverer mere til staten end til sig selv af den velstand, som de selv har skabt,« siger Joachim B. Olsen.

Han mener, at Dansk Folkeparti i bred forstand har bevæget sig langt væk fra sit borgerlige udgangspunkt på det økonomiske område.

Joachim B. Olsen peger blandt andet på, at regeringens støtteparti konsekvent har krævet højere vækst i de offentlige udgifter end Socialdemokratiet.

»Hos DF bliver det et selvstændigt projekt, at staten skal være stor. Der vil vi borgerlige sige, at det aldrig nogensinde i sig selv kan være et mål. Årsagen er, at hver gang man giver flere penge til staten, så fortrænger man civilsamfundet,« siger Joachim B. Olsen.

For meget forbuds- og symbolpolitik

Det er ikke kun på det økonomiske område, at borgerligheden er trængt i DF.

Joachim B. Olsen peger på, at Dansk Folkeparti alt for ofte tyer til forbud og symbolpolitik. Blandt andet ønsker Dansk Folkeparti at indføre et DNA-register, som alle danskere skal stå i. For nyligt talte partiet også for et udgangsforbud for unge under 18 år i landets ghettoer.

»Intentionerne er gode, men man skal altid afveje hensynet mellem den enkelte borgers frihed mod hensynet til bekæmpelse af kriminalitet. Hvis man er villig til at ofre frihed for tryghed, så ender man ofte med ikke at få nogle af delene. DF bliver lidt for forbudsivrige og symbolpolitiske til, at man også på det punkt kan kalde dem borgerlige,« siger Joachim B. Olsen.

Dansk Folkeparti  har eksisteret siden 1995, og partiet har støttet det borgerlige flertal lige siden. De støttede VK-regeringen op gennem nullerne og var med til flere skattelettelser. Er det ikke at gå for vidt at kalde dem ikke-borgerlige?

»Nej, det er ikke. De har bestemt en gang været et sted, hvor jeg vil kalde dem borgerlige. Da Kristian Thulesen Dahl første gang blev valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti, var det med et program om maksimum 30 procent skat på arbejde. Lige siden har de været på en rejse væk fra det borgerlige udgangspunkt, så de i dag er et sted, hvor det ikke længere er borgerligt. Det er også mit indtryk, at de er blevet mere røde på det økonomiske område, siden Kristian Thulesen Dahl blev formand,« siger Joachim B. Olsen.

Dansk Folkeparti har igennem mange år forsøgt at placere sig som et midterparti, der kan bedrive politik til begge sider af det politiske spektrum.

Som noget af det mest opsigtsvækkende medvirkede Kristian Thulesen Dahl sidste år i et interview med Fagbladet 3F. Her flirtede DF-formanden med tanken om en dag at kunne danne regering sammen med Socialdemokratiet.

DF: Vi er borgerlige

Alligevel betragter partiets gruppeformand, Peter Skaarup, Dansk Folkeparti som et borgerligt parti.

Han anlægger dog nogle andre definitioner for borgerligheden.

»Jeg betragter Dansk Folkeparti som et borgerligt parti, fordi det er en borgerlig værdi at have styr på, hvem der kommer ind i vores land. Det er at være ansvarlig for de kommende generationer,« siger Peter Skaarup.

Til trods for de seneste ugers diskussioner afviser han, at Dansk Folkeparti helt har droppet ønsket om lavere skat.

»Det er en misforståelse, hvis man ser Dansk Folkeparti som et parti, der slet ikke ønsker lavere skatter. Det har vi medvirket til i mange sammenhænge. Det skal kunne betale sig at arbejde, men der skal også være råd til en ordentlig velfærd for de ældre og syge og et ordentligt retsvæsen,« siger han.