Jeppe Nybroe sidder hjemme i villa­lejligheden. Med sit armbåndsur på. Hvilket er bemærkelsesværdigt, ifølge DR-værten Adam Holm. Han har i Weekendavisen anmeldt Nybroes nyudgivne bog, »Kidnappet« om at være taget som gidsel på grænsen mellem Libanon og Syrien. Hvilket Ikke mindst sker ud fra bogens »gidselbillede« på omslaget:

»Mærkværdigt er det også, at Nybroe efter på et tidspunkt at have været holdt som fange i mere end to uger, som han beskriver som uhyrlige, har rene negle, bærer et armbånds­ur, som vi ellers forstår var blevet taget fra ham, og blotter en brystkasse, der ser ud, som om den har været eksponeret for sollys,« skriver Adam Holm.

41-årige Jeppe Nybroe ryster på hovedet.

»Det undrer mig dybt, at Adam Holm rejser en masse spørgsmål og tilmed udtrykker tvivl om, hvorvidt jeg er blevet kidnappet og har været mishandlet og haft det slemt trods det faktum, at der findes svar på stort set al hans tvivl i bogen. Der står udtrykkeligt i bogen, at jeg får uret tilbage. Hvordan kan han kigge på det dér forsidebillede på bogen og konkludere, at jeg har det fint? Jeg er bare målløs.«

Fik besked på at vaske sig

Hvordan blev billedet til?

»En uge inden det blev taget, kom min familie med det første bud på en løsesum, som kidnapperne synes er så fornærmende, at de svarer med at piske mig for åben skype-forbindelse og true med at lænke mig i et sort hul og mishandle mig. Derpå er der ingen kontakt til min familie eller forhandlerne i en uge. De udsender så en åben melding til gidseltagerne, at skal der forhandles, skal der føres bevis på, at jeg er i live og ikke har fået skåret hverken fingre eller andet af. Kidnapperne beder mig gå ud til et toilet, hvor der er noget iskoldt vand fra en brønd. Jeg skal vaske ansigt og hår, og jeg får udleveret sådan en tre-i-en negleklipper og skal soignere mig og se ud som om, jeg har det godt.«

Holm antyder i sin billedanalyse, hvor han beskriver dig som solbrændt og velplejet, at du lyver om din historie?

»Jeg vil gerne personligt bekoste en lægelig rapport, som forklarer, hvorfor to års solbrændthed stadig eksisterer efter 17 dages fangenskab. I to år, op til billedet er taget, har jeg boet Libyen og Libanon.«

Hvordan kan du beskrive gidsel­tagernes hår og skæg, når både de og du selv bar masker, er et andet anklagepunkt?

»Det fremgår også meget tydeligt i bogen, at vi har hætter over hovedet, og så begynder de hætter lige så stille at komme af. Frem og tilbage, frem og tilbage. Grunden til, jeg kan se deres skæg, er, at de krænger hætterne op under næsen for at drikke vand og te. Og nogle gange vendte de ryggen til og hev op i hætterne, så jeg kunne se deres hår.«

Fatwaen

Hvorfor skulle gidseltagerne, som beskrevet i bogen, henvende sig til nogle religiøse, arabiske overhoveder for at få udstedt en fatwa over dig?

»Det vil jeg også gerne have svar på. Hvorfor opfører rabiate islamister sig som de gør, hvorfor har de brug for et alibi i en eller anden fordrejet udgave af Koranen og islam? Jeg aner det ikke. Det ville jeg da ønske, jeg havde svar på. På den måde er der jo bunkevis af uklarheder omkring at blive kidnappet.«

Og hvorfor er det, den danske ambassadør begynder at tale engelsk til dig, da du fra dit fangenskab når igennem til ham?

»Det er jo beskrevet i bogen, at Rolf (ambassadør Rolf Holmboe, red.) allerede inden opringningen er klar over, at min udlejningsbil er fundet på den forkerte side af den syriske grænse. Og han ved fra efterretninger, som jeg ikke må lægge frem, at jeg er blevet taget. Og alt det står i bogen. På side 95, tror jeg, hvis jeg nu skal gå ind i Adam Holms frase om djævlen i detaljen.«

Så du mener ikke, at Adam Holm har læst bogen særlig grundigt?

»Det ved jeg jo ikke, om han har, eller om han bare har valgt at lukke øjnene for de her ting. For de står meget udførligt forklaret.«

Ikke sikker på noget som helst

Er du selv helt sikker på, at kidnapperne ikke er kriminelle, der udgiver sig som ekstremister, hvilket er effektfuldt, når man tager gidsler for løsesum?

»Jeg er ikke sikker på noget som helst. Jeg kan bare høre, at deres retorik over for mig og over for forhandlerne er meget barsk og har mange referencer til jihad, og de viser mig billeder af folk, der får hoveder skåret af, og de viser mig døde børn og synger jihad-sange. Og så bliver de altså ved med at melde ud, at de vil slagte mig, og at det er halal at slagte mig. Jeg må bare sige, at der er en del, heriblandt de libanesiske myndigheder og deres efterretningstjeneste, der har fastslået, at en hovedmand i netværket bag kidnapningen er far til hovedkidnapperen og er en fremtrædende salafistisk imam fra Asal, der sværger troskab til al-Qaeda i Syrien. Der er i hvert fald nogle libanesiske myndigheder, der mener, at kidnapningen af mig var det første bevis på, at islamisterne var ved at overtage området.«

Alt, hvad dine kidnappere sagde, blev oversat af din tolk og fixer, Rami Aysha?

»Ja.«

Han er under forløbet hele tiden ved din side?

»Han er hele tiden ved min side og er tolk på kidnappernes vegne i kommunikationen hjem til familien.«

Hvis jeg talte med Rami, ville hans version af kidnapningen så stemme overens med din?

»Jeg ved ikke, hvad Rami vil fortælle. Rami har sikkert oplevet nogle ting anderledes, end jeg har. Og han var jo fraværende fra fangehullet i mange timer, hvor han var sammen med kidnapperne. Og jeg skriver også, at da jeg er blevet frigivet og kommer til Beirut, bliver jeg hevet ind til den lokale efterretningstjeneste – og dér sidder en repræsentant fra den danske ambassade med under det forhør. Over seks en halv time vil de overbevise mig om, at Rami er medskyldig i min kidnapning. De har beviser, siger de. De vil bare ikke vise mig dem. Men jeg slutter bogen af med at konkludere, at Rami aldrig har villet mig noget ondt. Det kan godt være, at han ikke var den mest loyale ven, og det kan godt være, han brød sammen til sidst, men jeg kommer fra et land, hvor vi er op­draget til, at alle er uskyldige, indtil det modsatte er bevist.«

Kommentar og pseudo-journalisme

Hvordan har du det med Adam Holms bevisførelse?

»Jeg oplever det jo som en blanding mellem en kommentar og pseudo-journalisme, hvor han fremsætter en masse påstande og en masse udokumenterede antydninger af, hvorvidt jeg var kidnappet eller ej. Det hele er så buldret derudad på de sociale medier. Åbenbart til manges store fornøjelse. Jeg er en løgner og bedrager, og hvad der ellers bliver påstået. Jeg ville bare ønske, at Adam Holm havde læst bogen ordentligt, for der findes svarene på hans spørgsmål. Jeg ville ønske, at han i sin analyse af det dér billede kunne præsentere andet end krænkende påstande. Hele udgangspunktet for al hans mistænkeliggørelse af mig er, at han ud fra billedet åbenbart konkluderer, at jeg har siddet i en liggestol oppe i bjergene dér tilbage i februar og marts og solet mig. Og det har så åbnet en kloak af tilsvininger og beskyldninger mod mig på nettet.«

Så hvad vil du sige til Adam Holm?

»Jeg har faktisk en skype-adresse på en af hovedkidnapperne. Op til bogens udgivelse – og det tog virkeligt meget af mit mod – var jeg og min redaktør inde og tjekke, om den konto stadig er aktiv. Det er den. Så hvis Adam Holm har lyst, må han gerne få adressen, så han kan kontakte kidnapperne. Endnu bedre kan han måske få en aftale om at komme forbi og afstemme forklaringer. Jeg er sikker på, de tager varmt imod ham.«