Jens Smærup Sørensen er i bedste form i sin »mindetro fortælling«, hvor det personlige med sanselig fylde smelter sammen med et overordnet samfundsmønster, og han underkaster tidsånden et ransagende eftersyn.
Når Jens Smærup Sørensen på en af de sidste sider i sin nye bog med den meget personlige titel »Jens«, karakteriserer projektet som en »mindetro fortælling«, er det en præcis indkredsning af en genre lidt på afstand af litteraturens alfarveje.
»Jens« er hverken selvbiografi eller autofiktion, men en form for de personlige minders kobling med nogle afgørende træk i den nyere danmarkshistorie. Afsættet for bogen er seks Mands Minde-foredrag holdt på Vartov i København, og forfatterens meget bevidste greb har været hverken at skele til optegnelser eller at google nogen form for oplysninger om perioden.