Måske er det lidt fjollet at sige, at der er noget nisseagtigt over Annika Aakjær, bare fordi hun lige har spillet nisse i DRs julekalender »Julestjerner« hele december måned. Men faktisk ligner den 30-årige sangskriver på mange måder en lille uregerlig nisse, som hun kommer farende ind i Aarhus Teaters personalekantine, med det røde hår strittende ud under en grå tophue, iført ternet skovmandsskjorte under en stor dynejakke og med de hullede jeans stukket ned i et par store, hvide Dr. Martens støvler.

»Vi er nødt til at gå ud igen. Jeg er ved at dø af sult, jeg må have noget mad noget ordentlig mad med rugbrød,« siger hun uden indledning og med et foragteligt blik på den bakke med bake-off kanelsnegle, der er stillet frem på bordet. Så vi kaster os igen ud i decembersnevejret for at opsøge en café med et mere solidt morgenmadstilbud.

Annika Aakjær er i Aarhus, fordi hun skal spille hovedrollen i Aarhus Teaters opsætning af en helt ny musicalversion af eventyret om »Snehvide«, som har premiere 25. januar. Musik og tekst er af den svenske popmusiker Thomas Orup Eriksson og den ligeledes svenske teaterinstruktør Håkan Bjerking, og musicalen har allerede spillet med stor succes på den anden side af Øresund.

»Den ligner slet ikke den sukkersøde Disney-udgave, vi ellers er flasket op med. Der er ikke færre end fem mordforsøg, hvor den onde stedmoder prøver at slå Snehvide ihjel. Så det er nærmest en gyser,« fortæller Annika Aakjær, mens hun hugger i sig af maden. Men skynder sig så at tilføje:

»Men der er også meget sjov i den, det er jo en familieforestilling, og den handler også om, at det gode ikke kan dø. Selv om hun bliver udsat for så mange mordforsøg, bliver Snehvide ved med at overleve. Og til sidst har hun fået nok og tager sagen i egen hånd.«

Annika Aakjær slog sit navn fast som en talentfuld sangskriver med ben i næsen, da hun i 2008 udsendte debutalbummet »Lille Filantrop«, der i 2010 blev fulgt op af »Missionær« sange, hvor hun med underspillet humor leger løs med det danske sprog.

Men faktisk var det teatret, der var barndomsdrømmen da hun voksede op i, hvad hun selv kalder »en lille dødssyg flække« nord for Aalborg.

»Lige siden jeg kunne tage bussen selv, gik jeg til auditions på sådan nogle amatørteaterting, så jeg har altid spillet teater, og så langt tilbage, jeg kan huske, har jeg vidst, at jeg skulle leve af at optræde,« siger hun.

»Jeg skrev også rigtig meget, og da jeg var barn, spurgte folk altid, om jeg skulle være forfatter. Og det liv, jeg lever nu, minder i hvert fald i perioder også meget oim en forfatters. Men det var ikke det, jeg ville. Jeg ville heller ikke teaterlivet jeg ville alt muligt, jeg ville optræde og selv bestemme, hvad jeg skulle optræde med.«

Musikken fik hun først øjne og ører op for, da hun kom på efterskole efter 9. klasse.

»Nærmest fra den ene dag til den anden fandt jeg ud af, at jeg kunne synge. Jeg begyndte også at spille guitar, og så snart jeg havde lært at spille bare en lille smule, begyndte jeg at skrive sange.«

Efter gymnasiet flyttede hun til Aarhus og havde alle mulige forskellige jobs, pakkede spil på en fabrik i Skjoldhøj og pitabrød på Jakobs Pita-fabrik, passede børn i en børnehave og pakkede flødeboller hos Samba. Hun søgte også ind på universitetet, hele otte gange, »men heldigvis kom jeg aldrig ind, fordi jeg havde sløset så meget i gymnasiet og spillet så meget teater ved siden af,« siger hun.

Ved siden af arbejdet fortsatte hun med at spille amatørteater og sad derhjemme med guitaren og skrev sange.

»Jeg var bare ikke rigtig klar over, at de sange, jeg skrev, også kunne bruges til noget. Jeg tror, jeg var 22, før jeg fandt ud af, at man godt bare kunne stille sig op med sin guitar og synge sine egne sange. Jeg troede jo, at man skulle have et band,« siger hun.

Siden pladedebuten i 2008 er det til gengæld gået slag i slag. I 2009 lavede Annika Aakjær først finanskrisekabaret sammen med bl.a. Anne-Dorte Michelsen, og senere på året var hun med i den legendariske Beatles-teaterkoncert »Come Together« på Østre Gasværk.

»Vi lavede den 200 gange, først 120 forestillinger i 2009 og så igen i 2010, det var helt vildt, en fed oplevelse. Der er næsten ingen, der tror mig, når jeg siger, at det var sjovt hver gang. Men det var det for mig i hvert fald, fordi jeg elsker Beatles, jeg elskede min rolle, og fordi der altid var udsolgt. I mine øjne var det både en kommerciel og en kunstnerisk succes.«

»Come together« var en stor personlig oplevelse, men i musikmiljøet blev der rynket på næsen.

»Folk i det miljø spørger tit, om jeg laver teater af nød, og om det ikke forstyrrer mit »image«. Det er, som om de ikke synes, det er helt fint nok at lave teater, teaterkoncerter og da slet ikke musicals, når man har en musikkarriere og en pladekontrakt,« siger hun.

»Men jeg er faktisk stolt af, at mit talent rækker til, at jeg kan begå mig begge steder. Jeg vil faktisk rigtig gerne være folkelig uden at gå efter laveste fællesnævner, og jeg tror faktisk godt, det kan lade sig gøre. For mig er teatret en barndomsdrøm.«

I »Oliver med et Twist« på Nørrebro Teater i 2011 skrev hun både sangene og optrådte som den skæggede dame, og med hovedrollen i »Snehvide« har hun fået endnu større ansvar.

»Det håber jeg virkelig, jeg kan bære,« siger hun. »Jeg synes, det er et meget tiltalende projekt, ikke mindst fordi musikken er skrevet af Orup, som er en stor svensk popstjerne. Og Anders Glenmark, som har arrangeret, er én af de mest succesfulde svenske musikproducere.«

Men selv om teaterrollerne er opfyldelsen af en gammel drøm, har Annika Aakjær gjort op med sig selv, at musikken og sangene er det vigtigste for hende.

I 2009 søgte hun ind på den helt nystartede sangskriverlinje på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og i sommer blev hun bachelor i sangskrivning. Men hun har ikke lyst til helt at opgive teatret.

»Jeg prøver at kombinere de to ting så godt som muligt. Man kan godt blive lidt tosset i hovedet af at gå derhjemme alt for lang tid og kun skulle arbejde på den næste plade,« siger hun.

»Der er en stor frihed i at være sangskriver, men det kræver også en selvdisciplin, som jeg ikke altid er voksen nok til. Så er det rart med tre måneder på et teater, hvor det er nogle andre, der siger, hvad jeg skal. Livet som sangskriver på fuld tid vil jeg ikke ønske for min værste fjende. Men når jeg har lavet teater et stykke tid, opdager jeg også hver gang, hvorfor det ikke er det, jeg laver hele tiden. Jeg har alt for meget behov for at kunne bestemme selv, og når man skriver sine egne sange, bestemmer man det hele selv.«

At Annika Aakjær kom med i dette års DR-julekalender var også opfyldelsen af en gammel drøm.

»Som barn drømte jeg om enten at komme med i en »Krumme«-film eller at spille nisse i en DR-julekalender,« siger hun.

»Nu mangler jeg bare det med »Krumme«-filmen. Men der skal såmænd nok komme én til ligesom de hele tiden laver en ny »Far til Fire«. Måske tager det nogle år, men så kan jeg spille hende den sure, Elin Reimers rolle, den vil jeg gerne have.«

Lige nu gælder det arbejdet på hendes tredje album, som hun har været i gang med siden starten af 2011.

»Det har været et lidt kaotisk forløb, men nu har jeg endelig fundet en ny producer og har også skiftet alle samarbejdspartnere på de andre fronter ud,« siger hun.

»Før var jeg på et lille pladeselskab, som udsendte helt vildt mange plader hvert år. Nu er jeg på et stort selskab Sony som har 5-10 danske udgivelser om året. Det stiller nogle andre krav, men jeg er mere klar end nogensinde til det. Når jeg er færdig med at spille »Snehvide«, går vi i gang, og så bliver vi ved, til pladen er færdig.«B

»Snehvide« har premiere på Aarhus Teaters Store Scene 25. januar og spiller til 3. marts. I de øvrige roller ses Niels Ellegaard, Xenia Lach-Nielsen, Jesper Dupont, Ashok Peter Pramanik, Frederik Ømann, Lena Bakken Høyem, Kristine Elmedal, Nanna Cecilie Bang og Zaki Nobel Mehab.