Hvor meget fylder døden, når man er 100 år og dermed er født før Første Verdenskrig, Genforeningen og radioens indtog i de danske stuer?
Er man mæt af dage? Lever man udelukkende i fortiden og gemmer sig i sofaen foran fjernsynets utallige genudsendelser?
Ikke når man er født 15. april 1913 og hedder Aage Astrup.
»Døden fylder intet hos mig. Jeg er selvfølgelig udmærket klar over, at enhver ny dag er en foræring. Men det generer mig ikke, at jeg, ligesom vi alle, skal væk herfra en dag,« siger den pensionerede overlæge, som vi bragte et stort interview med her i avisen søndag den 21. juli.
Så du er ikke bange for døden?
»Nej, det er jeg ikke.«
Hvis du, Gud forbyde det, dør i morgen, vil du så gå herfra tilfreds og mæt af dage?
»Sker det, så sker det. Men jeg kan absolut godt bruge nogle år mere. Der er mange ting, jeg stadig gerne vil opleve, f.eks. at se mennesker lande på Mars. Det kommer jo nok til at ske inden for en overskuelig årrække, og det ville være fantastisk at opleve. Jeg er slet ikke færdig med at rejse, med at lære og opleve nyt. Desuden kunne det være sjovt at være med ved åbningen af det kommende superhospital i Aalborg i 2020, og som jeg har en stående invitation til.«
Mens vi taler, sidder den høje mand omgivet af tre af sine i alt 12 børnebørn. De er i alderen ni til 14 og sidder i stuen med hver sin håndholdte computer.
Tror du, at dine børnebørn går et materielt set rigere liv i møde, end danskere i din generation har oplevet?
»Det tror jeg da. De knægte, der sidder her, har jo nogle fantastiske skærme, som de kan gøre alt mulig med. Der vil komme til at ske betydelige teknologiske fremskridt, som de vil komme til at nyde godt af.«
Så du har tillid til, at menneskeheden trods sin voksende størrelse går en lys fremtid i møde?
»Ja, det har jeg. Mennesket er blevet klogere. Alt handler ikke længere om magt for magtens egen skyld. Efter at man har fået atomvåben, der giver ubegrænsede midler til at slå hinanden ihjel med, har man jo fundet ud af, at det ikke nytter noget at tage livet af hinanden hele tiden. Man er pisket til at snakke sammen. På den baggrund tror jeg, at verden bliver i hvert fald lidt fredeligere.«
Men mange mener også, at verden bliver varmere som følge af menneskets stigende aktiviteter...-
»Nu følger jeg en del med i geologihistorie. Klimaet har altid ændret sig. Så er der istid, så er der varmt. Jeg tror ikke, at det er noget, vi kan ændre så meget på som mennesker. I øvrigt har jeg ganske stor tiltro til, at mennesker nok skal få dækket deres behov for energi på en begavet måde. Det er udmærket med det der vindkraft, men jeg har større tiltro til atomkraft. Dog ikke den uranbaserede. Jeg har læst en del om thoriumkraftværker, hvor råstoffet ikke er uran, men thorium, og det rummer en masse fordele. Bl.a. er disse reaktorer selvslukkende, hvilket øger sikkerheden betragteligt.«
Du synes at have en meget positiv, ja nærmest fandenivoldsk indstilling til tilværelsen. Er det en medvirkende forklaring på din høje alder?
»Jo, formentlig. Jeg gider ikke sidde på min flade røv i sofaen og glo på fjernsynet hele tiden. Der skal ske noget. Og det gør der også. Jeg er nysgerrig, og der er utrolig mange ting, der interesserer mig, og som jeg begraver mig i – dog ikke længere mit eget fag, lægevidenskaben, for der er jeg for længst stået af. Men historie, arkæologi og menneskets udviklingshistorie er emner, der har min meget store interesse. I al beskedenhed tror jeg, at min samling af historisk litteratur er større end den, de har hernede på det lokale bibliotek.«
I øjeblikket holder Aage Astrup foredrag for interesserede om vikingetidens danske trelleborge, som, han i modsætning til den herskende opfattelse, ikke mener er opført af Harald Blåtand. Og tidligere har han deltaget i arkæologiske udgravninger, både i Danmark og i vores nordiske nabolande.
Aage Astrup er måske en mand, der i stigende grad lever i en fortid, som han er nærmere knyttet til end langt de fleste af os. Men hans perspektiv rækker også langt ind i fremtiden, og det kan kun siges at være godt gået af en 100-årig.