Lisa Velez havde ellers allerede fået én minde-tatovering på venstre arm i sidste weekend, men denne aften er hun tilbage ved tatovørerne for at få endnu en.
I første omgang havde hun fået tavoveret ´Seventeen´ på armen som et minde om de 17 dræbte elever og lærere på Marjory Stoneman Douglas High School.
Men hun ville have tilføjet skolens maskot og symbol, ørnen.
Så nu sidder hun på ny i stolen i den lokale Tattoo-salon ´No Hard Feelings´ med armen strakt ud til siden, mens tatovøren Emily Tides med knitrende lyd fra sin blækmaskine placerer tre flyvende ørne ved siden af Lisa Velezs første mindetatovering.
»De bliver siddende for evigt - og sådan skal det være,« siger Lisa Velez, der er tidligere elev på Marjory Stoneman Douglas High School og stadig bor i kort gåafstand til skolen.
Hun taler om at »bearbejde sorgen«, og at tatoveringerne skal sikre, at »ingen nogensinde glemmer det skete«.
Efter massakren den 14. februar, hvor gerningsmanden, den tidligere 19-årige elev Nikolas Cruz, gik amok med en semiautomatisk riffel, har hundredvis af studerende, lærere og tidligere elever fået tatoveringer for at mindes de omkomne og for at rejse sig mentalt som evigt forbundne.
De fjerner smerte med smerte og et evigt minde. At få en tatovering er terapeutisk for demLillian Beach
´No Hard Feelings´ valgte sidste søndag at tatovere alle til nedsat pris og at donere alle pengene til skolen og de omkomnes familier. Interessen var overvældende. Dagen igennem var der kø, og da dagen var omme havde næsten 500 studerende fra skolen og andre lokale fået mindetatoveringer. Donationen løb op i 14.500 dollar, og hver dag kommer flere ind for at få mindetatoveringer.
Nogle vælger at få tallet 17 med vinger tatoveret i nakken, andre datoen for tragedien tatoveret med romerske bogstaver på armen eller anklen.
Nogle vælger også at få tatoveret ´Never Again´ - sloganet for den nationale protestbevægelse som unge aktivistiske studerende fra skolen har fået til at rulle for at presse landets politikere til en langt mere restriktiv våbenlov.
»De, der var inde på skolen, ønsker at huske datoen. Andre vil have ørnen som symbol på styrke, mens andre vil have antallet af dræbte tatoveret for altid at mindes dem,« siger Lillian Beach i receptionen hos´No Hard Feelings´.
»De fjerner smerte med smerte og et evigt minde. At få en tatovering er terapeutisk for dem. Og vi ser disse unge som vores. De har så megen smerte i sig, som de ikke ved, hvordan de skal bearbejde. Der er fældet så mange tårer i disse lokaler de seneste uger.«
Tori Walker mistede en af sine veninder ved skoleskyderiet, og hun er sammen med sin mor denne aften mødt op i tatovørforretningen for at udvælge en mindetatovering.
Først bryder hun sammen i gråd, da jeg spørger, hvilken hun vil vælge og hvorfor. Men da hun har fået tørret øjnene og er kommet sig, fortæller hun, at det er vigtigt for hende at huske datoen, og hun derfor går efter at få tatoveret denne.
De fjerner smerte med smerte og et evigt minde. At få en tatovering er terapeutisk for demLillian Beach
»Jeg vil aldrig glemme den dag. Den har gjort mig og mine venner så ondt,« siger hun.
Lillian Beach understreger, at deres tatovører er meget medfølende.
»De unge ønsker ikke nødvendigvis råd, men blot nogle, der viser forståelse. Hvis de ønsker at snakke, så snakker vi med dem. Hvis de ønsker, vi blot lytter, så lytter vi kun.«
Emily Tides er ved at være færdig med Lisa Velezs anden tatovering. Tatovøren tørrer forsigtigt blod væk med vat.
»Mine fire år på skolen var de bedste af mit liv og grundlagde, hvem jeg er i dag,« siger Lisa Velez.
»Da skyderiet på skolen skete, var det ikke blot frygteligt. Det var surrealistisk. Skolen er mit andet hjem. Den formede mig. I mit hoved kan jeg stadig ikke forstå det, at det skete dette fredelige sted. Hvis det kan ske her, kan det ske hvor som helst. Skoleskyderier må stoppe.«
Emily Tides lægger nu beskyttende film over Lisa Velezs tre nye ørne på armen.
»Hvis man endelig skal sige noget positivt om denne tragedie, er det, at det på smukkeste vis har bragt hele lokalsamfundet sammen,« siger Lisa Velez.
»Nu er vi alle stolte og prægtige ørne fra Marjory Stoneman Douglas High School.«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.
