Det seneste års offentlige kritik af Coops topfolk og diskussionerne om, hvordan dagligvaregiganten skal styres, er uundgåelig, når man er en kompleks og demokratisk størrelse som andelskoncernen Coop. Men konflikterne har også fyldt meget.

Sådan lyder det fra manden, der på mange måder har personificeret den kritik, som de selvstændige brugsforeninger har rejst af Coop og en mand, som de seneste måneder ikke har fyldt meget i mediebilledet.