Det fremkalder et fjernt blik hos Sulekha, når snakken falder på det brev, som hun modtag fra Udlændingestyrelsen i begyndelsen af september.

»Jeg fik et chok,« lyder det fra den 25-årige somaliske kvinde, »og jeg kunne næsten besvime, da jeg fandt ud af, at de måske vil sende mig tilbage. Jeg har allerede startet et nyt liv her og har fået alt, hvad jeg ønskede. Bolig, skole og fred. Nu frygter jeg at blive dræbt, hvis jeg vender tilbage.«

Berlingske møder den 25-årige kvinde ved Griffenfeldsgade på Nørrebro, der har kælenavne som »Lille Somalia« og »Somalia Street« på grund af det somaliske miljø, der holder til i gaden.

Sidste år flygtede hun fra det centrale Somalia og søgte asyl i Danmark. Ifølge hende selv, fordi familien opdagede, at hun havde en kæreste og hun blev mistænkt for at haft et seksuelt forhold til manden uden for ægteskabet. Hendes onkel er medlem af Al Shabaab og vil hende det ondt, forklarer hun.

Men Udlændingestyrelsen fandt hendes forklaring utroværdig. Alligevel blev hun tildelt midlertidigt ophold i ét år, fordi situationen i Somalia var »særlig alvorlig«, viser hendes asyldokumenter, som Berlingske har gennemgået. Nu risikerer Sulekha at få inddraget sin opholdstilladelse, og hun er langt fra den eneste.

De danske udlændingemyndigheder vil gennemgå 1200 somalieres opholdstilladelser for at undersøge, om de kan sendes tilbage til deres hjemland. Men det vækker nu undren fra flere sider, hvordan Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet kan konkludere, at forholdene i dele af Somalia er forbedret så meget, at opholdstilladelser kan inddrage.

Det sker efter en række opsigtsvækkende afgørelser i Flygtningenævnet, hvor i alt fem somaliere er blevet nægtet en forlængelse af deres midlertidige opholdstilladelse, fordi forbedringen af sikkerhedssituationen i hovedstaden Mogadishu ifølge myndighederne er af ikke »helt midlertidig karakter«. Dermed er Danmark klar til at tage et opgør med en årelang praksis på området.

»Det er opsigtvækkende, fordi det er første gang, at man bruger de nye regler, hvor der skal meget lidt til, før man kan inddrage opholdstilladelser. Det betyder, at en stor gruppe somaliere, som endnu ikke har fået permanent opholdstilladelse, vil opleve en stor usikkerhed, fordi de ikke ved, om de skal hjem eller kan blive i Danmark,« siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

Dommen i den såkaldte Sufi-Elmi-sag i 2011 betød, at stort set alle asylansøgere fra det sydlige og centrale Somalia fik opholdstilladelse fra 2011 og omkring halvandet år frem. Siden 2013 har praksis i Danmark været, at forholdene i det sydlige og centrale Somalia ikke i sig selv nødvendigvis giver asyl. Men det er nu første gang i adskillige år, at man varsler inddragelse af opholdstilladelser på den baggrund.

Peter Albrecht er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i international politik og sikkerhed og var desuden i perioden 2014-2015 bosat i hovedstaden Mogadishu, hvor han var ansat ved FNs mission i landet.

Ifølge ham er det direkte »hasarderet« at inddrage somalieres opholdstilladelse og sende dem tilbage til Somalia.

»Der er absolut ikke grundlag for at konkludere, at der er sket forbedringer af en ikke ’helt midlertidig karakter’, som de skriver i deres afgørelser. Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen kan ganske enkelt ikke lave de konklusioner, de gør,« siger Peter Albrecht.

Han har gennemgået materialet, der ligger til grund for afgørelserne og pointerer:

»Det kan godt være, at man kan sende folk tilbage, uden at det er farligt. Men pointen er, at de ikke ved det, fordi situationen er så usikker, som den er. Det er at spille russisk roulette med folks liv.«

De fem somalier-sager kan bliver startskuddet på det, som Dansk Folkeparti for nylig kaldte et »nybrud« i dansk asylpolitik. Alle fem fik tilbage i 2012 midlertidigt ophold på fire år i Danmark pga. den generelle situation i Somalia, der ifølge en dom fra den Europæisk Menneskerettighedsdomstol (EMD) i 2011 var så slem, at et afslag på asyl i sig selv ville være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I Dansk Flygtningehjælp mener asylchef Eva Singer ikke, at der er grundlag for at inddrage opholdstilladelserne.

»Situationen er særdeles usikker sammenlignet med for bare et år siden. og er i det sydlige og centrale Somalia for midlertidig til, at det er forsvarligt at sende folk tilbage med tvang,« siger Eva Singer.

Hun bakkes op af Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty:

»I værste fald ender vi med at sende mennesker tilbage i fare og i risiko for overgreb og drab. Somalia er stadig et ganske voldsomt sted. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis man tager fejl, og vi vil virkelig advare mod, at man går den her vej.«

Baggrunden for sagerne er en lovændring, der trådte i kraft under den forhenværende SR-regering i februar 2015. Her blev den særlige midlertidige beskyttelsesstatus til flygtninge indført, og samtidig blev det lettere at inddrage eller nægte forlængelse af opholdstilladelser, hvilket der gøres brug af nu i tilfældet med somalierne.

Berlingske har gennemgået afgørelserne i de fem sager, og her fremgår det, at en række rapporter og domme liger til grund for konklusionen om, at forholdene i Somalia er forbedret.

Rapporter fra henholdsvis 2014 og 2015 konkluderer, at sikkerhedssituationen i Somalia har ændret sig væsentligt siden 2011, og at terrorgruppen Al Shabaab ikke i lige så høj grad som tidligere retter angreb mod civile. Samtidig refereres der til en dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2013, hvor det fremgår, at den blotte tilstedeværelse i Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af konventionen. Men samtidig lyder det i den senest tilgængelige rapport fra juni 2016 udarbejdet af det svenske svar på Udlændingestyrelsen, Migrationsverket, at situationen i Mogadishu rent faktisk er forværret siden 2015, og at Al Shabaab i stigende grad udfører angreb mod civile.

Udlændingestyrelsen henviser til, at en dom fra EMD i efteråret 2015 fastlog en forbedring af forholdene i Somalia. Det er en »skønsmæssig vurdering«, hvornår forbedringerne er ikke »helt midlertidig karakter«, lyder det:

»Vurderingen af alle foreliggende baggrundsoplysninger betyder, at det generelle udgangspunkt for de danske asylmyndigheder er, at der ikke længere foreligger et beskyttelsesbehov i Somalia for personer, der ikke har individuelle konflikter med Al-Shabaab. De kommende screeninger og afgørelser skal afklare rækkevidden af den vurdering i de konkrete sager. Og Flygtningenævnet vil herefter fastlægge den nye praksis,« siger Pernille Piel-Steenberg, kontorchef i Udlændingestyrelsen.

Flygtningennævnet vil ikke kommentere kritikken og de konkrete sager. Men udlændingeminister Inger Støjberg (V) siger, at »hun overhovedet ikke« har grund til at betvivle Flygtningenævnets afgørelse.

»Hvis man ikke længere har behov for beskyttelse, skal man ikke have asyl i Danmark. De her mennesker kom til Danmark, fordi de frygtede for deres liv og var i fare. Så længe de er det, skal vi nok passe godt på dem. Men når forholdene ændrer sig, skal man selvfølgelig tilbage.«

Tilbage på Griffenfeldsgade er Sulekha ikke i tvivl om, hvad konsekvensen ved at rejse tilbage er.

»Min familie mener, at jeg skal straffes, fordi jeg har bragt skam over familien.«

De danske myndigheder mener, at det er sikkert for dig at rejse hjem på baggrund en lang række oplysninger. Er det ikke fair, at du skal rejse tilbage?

»Det passer ikke. Det er ikke lang tid siden, jeg kom fra Somalia, og Al Shabaab var alle steder. Der er flere i min familie, som er en del af Al Shabaab. Jeg ved, hvordan det er det dernede. Jeg har selv været der. Jeg ved, hvad jeg er løbet fra«