I foråret 2009 skulle Nana Frolov Christensens fire måneder gamle søn navngives. Der skulle en kage til fejringen, og den ville Nana Frolov Christensen selv prøve at bage.
Det blev starten på et helt nyt kapitel i hendes liv.
»På det tidspunkt kunne en pakke flormelis stå hos mig i tre år uden at blive brugt op. Smør var ikke noget, jeg købte, fløde havde jeg heller ikke. Det var helt nyt at skulle ud og købe de der ting,« fortæller hun.
I mange år havde hendes køkkenaktiviteter mest handlet om at lave sund mad til sig selv og sin familie, og ikke så meget om kager. Men pludselig genfandt hun den glæde ved kagebagningen, hun havde haft som lille.
»Jeg bagte mange kager, da jeg var barn. For nylig fandt jeg en kogebog, jeg skrev, da jeg var ni år gammel. Jeg var meget ambitiøs og har skrevet sidetal til side 200. Der var også noget i en konfirmationssang, om noget med kager, andre ikke måtte spise. Jeg var vist også lidt tyk dengang,« griner hun.
Navngivningskagen til sønnen Peter blev lavet i et sommerhus på en sten, rullet med en vinflaske og samlet i en gryde. Alligevel blev det til en vellykket blå drage. En veninde bad hende efterfølgende om at lave en havenisse til sin mors fødselsdag, og derfra blev det ene projekt afløst af det næste.
»Det var min billet til at finde ud af, hvor sjovt det er at lege med mad, og at det tekniske i mad er helt vildt spændende,« fortæller Nana Frolov Christensen.
Det med at bruge sine hænder, var nu ikke noget nyt. Nana Frolov Christensen er uddannet skrædder, og har blandt andet lavet kostumer til forestillingen »Beauty and the Beast« på Det Ny Teater. De hårde arbejdsforhold fik hende imidlertid til at genoverveje karrieren, da hun blev gravid. Hun ville også gerne bruge sin studentereksamen til noget.
Et år efter navngivningen begyndte hun som 28-årig på fødevarevidenskab med speciale i sundhed og ernæring på Københavns Universitet. I øjeblikket er hun i gang med at skrive sin bacheloropgave, og næste år vil hun tage en kandidat i gastronomi og sundhed.
Det passer hende godt, at de værker, hun laver i dag, forsvinder.
»Når kagen bliver spist, er lærredet blankt. Ens fejltagelser bliver spist, og man kan begynde forfra. Det er befriende i forhold til, når man er skrædder. Der har man teknikker, der kan få en jakke til at holde i 50 år. Det er lidt irriterende, hvis man ved, den trækker lidt, eller der er ubalance i den. Det er træls,« forklarer hun.
I januar sidste år blev hun kontaktet af DR, der ville lave en bagedyst.
»De havde infiltreret hele kage-blogger netværket og spurgt, om der var nogen, der var interesseret. Jeg læste til eksamen, så det var lidt af en overspringshandling, at jeg lige meldte mig til,« siger hun.
»Jeg bliver tit spurgt, om jeg havde overvejet konsekvenserne af det. Men jeg tænkte, at hvis de mente, de kunne lave fjernsyn om mig, skulle de da have lov til det. Jeg skal bare bage nogle kager,« fortæller hun.
Det gik dog hurtigt op for hende, at dysten var mere udfordrende end som så.
»Jeg havde forestillet mig, at jeg ville være tjekket og have styr på tingene. Jeg var jo vant til at bygge avancerede kager. Men vi skulle også bage napoleonshatte og alt muligt andet. Efter første optagelse kunne jeg godt se, at tjekket blev jeg ikke. Så måtte jeg bare være ærlig,« forklarer hun.
Hun er glad for at have vundet, og for de muligheder, programmet har ført med sig.
»Det er jo ikke, fordi man bliver rig af at være med, og der står ikke en ny karriere og venter på mig. Jeg skal have min kandidatgrad først. Men jeg er i gang med et nyt projekt om sunde kager, hvilket jeg også har et kapitel om i bogen,« siger hun.
»Man behøver ikke altid gå den snorlige vej, man skal nok komme derhen, hvor man skal.«
»Nanas kageri« udkommer på mandag på Lindhardt og Ringhof. 152 sider, 250 kr.