Martin Thorborg er en af dommerne i Berlingske Business’ nye iværksætterkonkurrence Business Boost. Her skal han bedømme nye iværksættere og være med til at afgøre, hvem der skal have et »boost«. I den anledning fortæller han her historien om det dramatiske døgn, der gik forud for millionsalget af Jubii til Lycos Europe.
»Det var en mørk novembermorgen i år 2000. Det sneede. Jeg stod op klokken fem om morgenen, og tog ud til Roskilde Lufthavn og mødtes med mine partnere, advokater og investorer.
