Regeringen vil forbyde dømte rockere og bandemedlemmer adgang til bydele eller hele byer, som de har plaget. Straffen skal gives af en domstol oveni i en fængselsstraf for grov kriminalitet. Og brud på forbuddet skal udløse ny fængselsstraf, mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Søren Pape, Bliver det ikke symbolsk, hvis en person får forbud mod at være i eksempelvis Mjølnerparken på Nørrebro i København? Det er et lille område, og folk kan bare mødes rundt om det?

»Det er klart, at de kriminelle er kreative, men hvis vi ingenting gør, fortsætter de med at grine af resten af samfundet. Og det opgør vil jeg tage,« siger justitsministeren.

Så hvis en kriminel har haft sit virke i Mjølnerparken, så skal vedkommende forbydes adgang til Mjølnerparken. Hvis vedkommende har haft sit virke på hele Nørrebro, er det hele Nørrebro, som vedkommende ikke skal have adgang til?

»Ja. Vi ser, at de styrer bestemte områder. Og jeg vil gøre op med de små kongeriger. Det er klart, at folk kan flytte rundt, men det kan blive svært for dem, hvis de har forbud, der krydser hinanden.«

Områdeforbuddet er en del af regeringens bandepakke »Bander bag tremmer,« der præsenteres lørdag i forbindelse med regeringsseminaret på Tøystrup Gods på Fyn. Dansk Folkeparti bakker på forhånd om op forslaget, og dermed er et flertal i Folketinget sikret.

Hvis den dømte bor i Mjølnerparken, skal vedkommende finde en ny bolig. Måske har den dømte familie i Mjølnerparken, og i så fald skal familien finde en ny bolig. Hvorfor er det rimeligt?

»Det er lige præcis noget af det, som vi skal have boret ud – hvor langt vi kan gå i forhold til menneskerettighederne,« siger Søren Pape og fortsætter:

»Jeg ved ikke, om jeg kan få det juridisk, som jeg vil have det politisk, men jeg har ikke skrupler ved, at farlige, grove kriminelle ikke kan bo sammen med deres familie, hvis det gør, at andre kan føle sig trygge i området.«

Risikerer I ikke, at de kriminelle og dermed utrygheden rykkes videre til andre områder og andre uskyldige, hvis de mennesker efter endt afsoning stadig er farlige?

»Hvis vi skulle følge det argument, skulle vi ingenting gøre. Jeg tror, du har ret i, at hvis vi gennemfører det her, vil nogle flytte sig. Men hvis de så flytter sig og får en dom et andet sted, får de også et zoneforbud dér,« siger justitsministeren:

»Det her er et af de mere nyskabende forslag, men vi vil forsøge at komme efter dem på så mange måder, at det virkelig bliver svært for dem. Og folk skal vide, at vi ikke har opgivet nogle steder i det her land.«

Hvor længe forestiller du dig, at forbuddet skal gælde en person, som er dømt for grov kriminalitet?

»Der skal være en proportionalitet. Hvis du eksempelvis har siddet i spjældet i fire år, så følges det måske op af to års forbud. Men det er et tænkt eksempel, og nu sætter vi et arbejde i gang. Jeg har det bare sådan, at det skal virke.«

Men er det en måned, et halvt år eller er vi snarere oppe i to år for grov kriminalitet. Hvad forestiller du dig?

»Hvis det er grov kriminalitet, så forestiller jeg mig ikke, at vi taler i måneder. Der runder vi et år.«

Over et år?

»Ja.«

Mindst?

»Ja.«

Også gerne to år?

»Der er noget jura, som vi ikke har trykprøvet, men hvis jeg kunne bestemme, så jeg det gerne. Et år er lang tid, fordi du får en straf oveni den straf, som du i forvejen har afsonet.«

Burde du ikke kunne give svar på alle de spørgsmål, som vi har stillet og så komme ud, når du har et lovforslag og svar på spørgsmålene?

»Når en regering er på vej til at præsentere en rocker- og bandepakke, synes jeg, at den skal lægge den samlede pallet frem. Og så er det klart, at det her er lidt særligt. Jeg synes, det er rigtigt at sige, hvor vi vil hen, men være ærlig og sige, at vi skal i gang med en proces nu, hvor vi skal i dybden med det hér. Men vi foreslog det ikke, med mindre jurister her i huset ikke mener, at der musik i det.«

Vi har et princip om, at afsoning slutter, når den fulde straf er udstået. Det her er en form for tillægsstraf. Har du betænkeligheder ved at lægge den oveni?

»Nej,« lyder det korte svar fra Søren Pape.

Hvorfor ikke?

»Fordi det her samfund trænger til, at ordentligheden og den gode moral snart vinder lidt mere. Jeg er helt med på, at det her er alternativt, men hvad er alternativet? Vi kan ikke bare se på, at de her typer griner af vores retssystem. Jeg vil simpelthen ikke være med til, at folk ikke kan gå på gaden eller er bange for at bo i bestemte områder i det her land.«

Når de får dommen, skal de samtidig få et forbud mod at komme i det område, hvor de har virket …

»Ja, er det ikke dejligt,« afbryder justitsministeren.

… og når de får den pakke, inden de er kommet i fængsel, underkender man, at der i løbet af deres ophold i fængsel sker en resocialisering? At de kommer på bedre tanker. At de bliver gode samfundsborgere.

»Det er en smuk tanke. Når vi taler om rockere og bandemedlemmer, er det lidt op ad bakke med resocialisering. Men i det øjeblik de går ind i et exitprogram, er der andre boller på suppen. Hvis du er i et exitprogram, skal det ikke følges op af et forbud – i øvrigt er det en del af et exitprogram, at du skal bo et helt andet sted. Desuden taler vi om en helt særlig gruppe af forbrydere – det er jo ikke hr. og fru almindelig. Det er forbrydere af værste skuffe.«

Du siger selv, at antallet af bandemedlemmer er dynamisk og ændrer sig. Folk hopper med andre ord i og ud af det samlede antal bandemedlemmer. Folk hopper af bandemiljøet, men på denne måde underkender I, at folk kan holde op med at have et tilhørsforhold til bander.   

»Det kan også være, at når folk finder ud af, hvor hårdt vi skræller til dem med det her, så trækker flere snuden til sig. Det kan også være, at det motiverer flere til at komme i et exitprogram.«