»Jeg håber, de unge har valgt med både hjerte og hjerne«.
Sådan lyder meldingen fra uddannelses- og forskningsministeren i forbindelse med de netop offentliggjorte tal for, hvor mange unge der i år har søgt ind på en videregående uddannelse.
Hele 94.061 er det blevet til i år, efter at fristen for at søge ind på kvote 1 udløb i dag.
Sidste år søgte 93.924 ind på en videregående uddannelse, og i alt begyndte 65.289 nye studerende på en videregående uddannelse i 2015.
»Det er godt og glædelig med så mange ansøgere,« siger Ulla Tørnæs (V):
»Med hjerte, fordi det handler om at have et godt og interessant studieliv. Med hjerne, fordi det alt andet lige også handler om at få et godt jobliv.«
Hun understreger, at hun er »meget optaget af, vi får en bedre balance mellem uddannelse og job«.
»Det er vigtigt, at vi får et bedre match mellem uddannelse og job. Derfor håber jeg, at de unge har valgt at søge ind, der hvor vi ved, der er mangel på arbejdskraft, eller der, hvor der er udsigt til stigende mangel på arbejdskraft,« siger hun.
Hvad er rekordmange udtryk for?
»Jeg tror og håber, at mange unge er opmærksomme på, at en uddannelse er en god investering i fremtiden,« siger hun:
»Men jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at for mange gør det sig gældende, at en uddannelse er bedre end ingen uddannelse.«
Er det nødvendigvis godt?
»Nej, præcis derfor håber jeg, at de vælger både med hjerne og hjerte,« siger Ulla Tørnæs:
»Det må være frustrerende for et ungt menneske at tage en uddannelse og så ikke få mulighed for at bruge de kompetencer og den viden, vedkommende har tilegnet sig i løbet af studietiden.«
Ministeren tilføjer, at der »i mange år har været meget fokus på kvantitet frem for kvalitet«.
»Det er ikke det samme, som at færre skal have en uddannelse. Spørgsmålet er, hvilken uddannelse det skal være. Endnu flere skal fremadrettet finde job i den private sektor, og derfor er det vigtigt, at man i højere grad uddanner sig til den private sektor,« siger hun.
