Jeg synes, at det er svært at være et menneske. Et komplet menneske. Sådan et, der skal rumme alle og alles følelser. Men for hvilken nytte? Vi skal alligevel alle sammen dø.

En dag ude i fremtiden forrådner vores fysiske jeg, mens vores psykiske jeg måske forrådner år for år. Tik tak. Måned for måned. Tik tak. Uge for uge. Tik tak. Dag for dag. Tik tak. Time for time. Tik tak. Minut for minut. Tik tak. Sekund for sekund. Tak. Tiden går. Og hvad nytter det? Tik tak. Hvad nytter det at være et menneske? Tik tak.